Junibøger

Sommerferien nærmer sig med hastige skridt og jeg håber, at det betyder mere læsetid. Jeg har en del krimier til at ligge i læsebunken, så derfor har jeg valg månedens bøger fra mine 2 andre yndlingsgrupper, nemlig skønne kærlighedsromaner og en krop & sind bog.

Se majbøger her.

Lev mere kæmp mindre af Maria Juhl fra Aronsen

Jeg er spændt på denne bog. Jeg er nemlig vild med bøger, om hvordan vi får mere ud af livet, hvordan vi skal huske at leve i nuet, i stedet for at stresse. Jeg vil gerne nyde, leve og opleve livet med min familie. Så jeg er spændt på, hvad denne bog byder på, og om den er brugbar.

Toner i natten fra Jojo Moyes fra Cicero

Jojo Moyes skriver helt fantastisk. Jeg har indtil videre læst fem af hendes bøger, og jeg elsker hendes måde at skrive på. Jeg bliver altid indfanget i hendes net, og vil helst ikke forlade det igen. Forhåbentlig  bliver dette endnu en skøn læseoplevelse.

Det lille bageri på strandpromenaden af Jenny Colgan fra Cicero

Jeg har læst ‘Rosie Hopkins´søde drømme’, og den var simpelthen så hyggelig, at jeg bare havde lyst til at være der, og åbne min egen slikbutik. Så mon min nye profession bliver bagerjomfru efter denne bog? Jeg skal helt sikkert læse, alt Jenny Colgan har skrevet, og glæder mig til denne bog. Den har den smukkeste og meget fascinerende forside.

Hvad skal du læse i juni?

/Janni

Manden der søgte sin skygge af David Lagercrantz

Fantastisk serie. Jeg elsker Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist, og jeg kan ikke vente, til at jeg er tilbage i Sverige sammen med dem. Jeg glæder mig til gensynet, og til at læse hvordan det går dem. De er et fantastisk makkerpar, og man kan kun elske dem begge. Bogen er nummer 5 i Millenniumserien.

img_1594-1

Lisbeth Salander sidder i fængsel. Hun holder sig for sig selv, og gider ikke blandes ind i konflikterne, mellem de andre fanger. Mafiabossen Benito styrer kvindefængslet, og er især ude efter en ung kvinde fra Bangladesh. Lisbeth kan ikke ignorere det mere, og gør klar til kamp. Det betyder så, at hun nu både indenfor og udenfor fængslet vil blive jagtet, da Benito har kontakter over alt.

Efter et besøg af Holger Palmgren vil Lisbeth gøre hvad som helst for at låne en PC med internetadgang. Holger er nemlig kommet i besiddelse af dokumenter med nye oplysninger om hendes barndom. Lisbeths aktion går straks igang, og hun får som altid hjælp af Michael Blomkvist.

De kommer på sporet af en hemmelig myndighed ved navn ‘Registret’, som bruger tvillinger med høj intelligens i et eksperiment. Flere hemmeligheder om Lisbeths barndom med statslige overgreb og magtmisbrug kommer igen for dagens lys.

Endelig får vi også en forklaring på, hvad Lisbeths dragetatovering betyder, og hvordan den beskytter hende.

img_1596

Hæsblæsende krimi med groteske detajler. Som sidst synes jeg, at Lagercrantz har fanget tråden igen, og fortsætter derudad med samme fart, entusiasme og vildskab. Siderne vender sig selv, og jeg er rigtig godt underholdt hele vejen.

Jeg er vild med Lisbeth. Hun er så kold og kølig på en ret cool måde, og jeg er imponeret over hendes styrke og teknik, på trods af sin spinkle krop. Jeg nyder at læse om hendes intelligens, hvor dygtig hun er til matematikken, og hvor vildt hun styrer computeren sammen med de andre i hackermiljøet. Og så glædes jeg over, at Lisbeth begynder at få samlet brikkerne over sin barndom, selvom de på ingen måde er gode.

Tvillingehistorien er utrolig spændende. Tænk at tvillinger som ikke ved, at hinanden eksisterer, kan finde sammen, knytte de vildeste bånd og være hinandens soul mates.

Jeg har dog svært ved at se forbindelsen med opgøret mellem Salander og Benito og tvillingehistorien. Måske er der slet ikke nogen sammenhæng, men historierne plejer bare altid at kulminere til sidst, og det oplever jeg ikke denne gang.

Manden der søgte sin skygge af David Lagercrantz fra Modtryk ♥♥♥♥♥

Læs også anmeldelsen af ‘Det er ikke slår os ihjel’ her.

/Janni

Kick-Ass af Jesper Buch


Jeg har aldrig set Løvens hule før denne 3. sæson, og kun de 3 sidste afsnit. Jeg blev hurtigt draget af programmet, og håber nu på, at der kommer en sæson 4. Det er dødspændende at se, hvad folk har at byde ind med af idéer, og om nogle af løverne bider på. Nu har jeg fået stor lyst til at læse biografien om Jesper Buch.

Jesper fortæller om sin opvækst, og hvordan han siden han var barn har haft iværksættergenet i sig. Som 6 årig starter han med at samle flasker og sælge sit legetøj, og senere begynder han at opkøbe ting, som han sælger igen, for at tjene penge. Og så er vejen ligesom lagt. Han arbejder rigtig meget, allerede i en ung alder, og kæmper hele tiden med sig selv, om at gøre sit arbejde bedre og hurtigere, hvilket også giver ham forfremmelser.

Vi hører også en del om Jespers fars kærlighed til alkoholen, og hvordan det ødelægger deres fælles virksomhed Restaurant Lanternen i Løkken, og Jespers første store kærlighedsforhold. Jesper prøver flere gange at vinde sin far over alkoholen, men det lykkedes aldrig.

Så bliver det første spadestik taget til Just Eat. Det går langsomt, men der bliver knoklet fra morgen til aften alle ugens 7 dage. De sparer penge hvor der kan spares, og laver alt selv. Jesper har ikke noget hjem, og der går noget tid, før han begynder at trække 12.000 kr. ud om måneden til sig selv. Det er ikke en smertefri process. De møder modgang flere gange, men alligevel tager de tyren ved hornene, og fortsætter deres kamp.

Deres hårde arbejde begynder at give pote. De ansætter flere folk, kunderne begynder selv at opsøge Just Eat, og tanken om ekspansion til udlandet bliver en realitet. Og som det hele går allerbedst, begynder Jesper at blive skubbet lige så stille ud at sin egen virksomhed.

Denne bog er den bedste og mest brugbare ledelsesbog/iværksætter jeg har læst, og jeg har læst en del. Den var så sindsyg spændende, og tog en helt anden drejning, end jeg forventede. Inden jeg havde læst de første 25 sider, trillede tårerne første gang. Her havde Jesper lige gennemført Caminoen, og hans kæreste ventede ved korset, som er målet på turen. Og i slutningen, skete det så igen. Her genforener Jesper hele kick-ass holdet bag Just Eat, som betyder utroligt meget for ham.

Jeg lider med Jesper, da han så småt begynder at blive skubbet ud af sin egen virksomhed. Han har passionen og brænder så meget for Just Eat, så at man ikke synes, at han er værd at beholde, kan da kun være et tabt for virksomheden. Til gengæld glædes jeg over, at Jesper arbejder sammen med mange at sin gamle Just Eat kollegaer i dag.

Jesper har virkelig knoklet for sin formue. Om det har været dét værd, det ved jeg ikke, men han har i hvert fald, fortjent hver en mønt han ejer.

Drømmer du om at bliver iværksætter, eller bare læse en rigtig god ledelsesbog, er denne bog et must read. Jesper fortæller alt der er værd at vide i forbindelse med en virksomheds opstart, og han har virkelig noget at byde ind med. Alt er brugbart lige fra hvordan man laver salgsarbejde, til personalepleje, om konkurrenter, udlandet og at det lønner sig at arbejde hårdt. Bogen er desuden fyldt med billeder og beskrivelser af personerne som medvirker i bogen, hvilket gør den endnu mere personlig.

Jeg glæder mig til at læse mere af Jesper, og håber der kommer en Kick-Ass 2. Skriv Jesper, skriv👌🖊

Kick-Ass af Jesper Buch fra Peoples Press ♥♥♥♥♥♥

/Janni

Majbøger

I denne måned består de udvalgte bøger af en krimi og to iværksætterbøger, 2 af mine favorit kategorier, og jeg er allerede godt igang.

Se aprilbøger her.

img_1249

Kick-Ass af Jesper Buch fra Peoples Press

Jeg har aldrig set Løvens hule før denne 3. sæson, og kun de 3 sidste afsnit. Jeg blev hurtigt draget af programmet, og håber nu på, at der kommer en sæson 4. Det er dødspændende at se, hvad folk har at byde ind med af idéer, og om nogle af løverne bider på. Nu har jeg fået stor lyst til at læse biografien om Jesper Buch.

Businessmor af Christine Gouchault fra Aronsen

Ordet businessmor lyder interessant. Jeg glæder mig til at læse, om hvordan Christine både har tid til at være familiemor, starte virksomhed og være businesskvinde. Håber hun har nogle gode fif i ærmet, da det kan være en svær balance for mange kvinder.

I bjørnens kløer af Peter Mogensen fra Turbine

Jeg er fan af politiske krimier. De har altid et utroligt interessant perspektiv, og jeg kan sjældent regne slutningen ud på dem, hvilke bare gør historierne endnu bedre. Denne forfatter er tidligere topembedsmand, og filmrettighederne er allerede blevet solgt til bogen. Det kan da kun blive god læsning.

Hvad skal du læse i maj?

/Janni

Glimmerbøsserne af Karin Brunk Holmqvist

Karin Brunk Holmqvists tre første bøger er blevet genudgivet i forbindelse med hendes nye bog Akutklokken. Jeg kan mindes, at jeg har læst en eller to af dem, men ikke hvilke. Jeg kan også huske, at de var ret sjove og underholdende, så de får lige en chance igen.

Brødrene Henning og Albert lever en stille, tryg og minimalistisk tilværelse i deres lille hus. De nyder hinandens selskab, og laver alt sammen. De hjælper til hos godsejeren og hans kone, og de er meget glade for at komme der.

Deres barndomshjem er lige blevet solgt, og skal nu være et kvindehjem for alkoholikere. Henning og Albert er noget utilfredse med den situation, men da de fremmede er flyttet ind, bliver brødrene inviteret over, for at fortælle om huset, hvilket de er meget stolte af.

En dag kommer nogle TV folk forbi Henning og Alberts hus. De vil gerne vide, om brødrene kender noget til fænomenet. Brødrene tror, at der er snak om kvindehjemmet, og de fortæller, hvad de har oplevet i den forbindelse. De ender på TV, og alle er i chok over, hvad de fortæller, problemet er bare, at brødrene og TV-folkene ikke snakker om det samme fænomen, og historien griber hurtigt om sig.

Den skønneste bog om de skønneste brødre. Det er virkelig en fantastisk historie, fyldt med humor, charme og varme. Bedst som man tror, at man skal læse om Albert og Hennings daglige og lidt kedelige hverdag, begynder herlighederne at tage fart. Der opstår flere misforståede situationer for Albert og Henning, som gør, at man ikke har lyst til at ligge bogen fra sig igen.

Jeg er vild med de to herrer. De er søde og beskedne, og vil rigtig gerne hjælpe og videregive deres viden, men de vil også gerne leve i fred og ro. De elsker at komme hos godsejeren og hans kone for at hjælpe til, og cykler altid rundt uanset hvor turen går hen.

Episoden med cirklen på marken bag brødrenes hus er simpelthen så underholdende, og at det så munder ud i en gevinst. Det er virkeligt genialt fundet på. Jeg grinte højlydt, da jeg læste det, og syntes bare, at bogen blev bedre og bedre.

Hvor ville det være vidunderligt, hvis man havde Henning og Albert som naboer. Det kunne da give lidt krydderi til hverdagen.

Glimmerbøsserne af Karin Brunk Holmqvist fra Rosinante ♥♥♥♥♥

/Janni

Older posts