M'Gouna - 5 formidable fra Rituals

Mit hjertes bibliotek af Freya Sampson

//Reklame – Anmeldereksemplar fra Cicero//

En bog for bogorme som foregår i et bibliotek. Det kan kun blive godt. Freya Sampson er tidligere producer fra TV-verdenen, og har studeret historie ved Cambridge University. Hun har udgivet 2 bøger, og denne bog er hendes første udgivelse på dansk.

June Jones lever et ensomt og trist liv i sin mors fodspor, der døde for 8 år siden. Hun bor alene i sit barndomshjem, og arbejder på det lokale bibliotek i Chalcot, hvor hendes mor også arbejdede, og elskede sit job som bibliotekar. De havde en fælles passion i litteraturen, men June er genert og stille, og føler ikke, at hun kan leve op til landsbybeboernes minder om hende mor.

Flere biblioteker i kommunen er lukningstruet inklusiv Chalcot, og en gruppe fans af biblioteket laver en protestgruppe for, at få kommunalbestyrelsen til at lade biblioteket blive. June vil gerne deltage, men da hendes chef truer med en fyring, tør hun ikke at gøre det.

June føler skyld over ikke at deltage i protestgruppen, men da hendes ven foreslår, at hun kan deltage anonymt, begynder June så småt at kridte skoene, og går i gang med at sende den ene oplysning efter den anden, der er til stor gavn for biblioteket.

Her får du humor, og mandlige strippere, der gør historien hyggelig. Men også magtfulde kræfter og korruption der alle gør sit til en sikker lukning at biblioteket i Chalcot.

June arbejder som biblioteksassistent. Hun er genert, ensom og tilbringer sin fritid med at læse bøger, spise alene og passe sin afdøde mors kat Alan Bennett, som ikke kan lide hende. Desuden har hun travlt med at løbe fra alt og alle, der kunne have en smule interesse i hende.

Men da det går op for June, hvad biblioteket betyder for de mange besøgende, kommer hun ud af sin skal. Hun begynder at tage affære, og styring over sit eget liv. På tros af at hun har siddet fast, og har levet sin mors liv de sidste mange år. Hun har tilmed opgivet drømmen om collage, nye venner og en forfatterkarriere efter hendes mors død.

Heldigvis begynder den sande June at titte langsomt frem igennem bogen, da den truende lukning af biblioteket bliver alvorlig. Med hjælp fra sin gamle skolekammerat Alex Chen, finder June en måde at støtte op om biblioteket på, selvom kommunalbestyrelsen ikke vil se de ansatte i auktion for at redde biblioteket.

Jeg var meget betaget af fortællingerne om, hvad biblioteket betød for folkene i Chalcot. Biblioteket tjente tilsyneladende også andre formål end blot at udlåne bøger, og være en læsesal. Et sted man kan lære og studere, fordi det ikke er muligt i hjemmet, et sted for det sociale samvær, og et sted at blive vejledt, søge på internet og få en masse nyttig viden.

Dette er virkelig en smuk historie, med et mangfoldigt hold af bipersoner, der sætter alt ind for at redde biblioteket fra en permanent lukning.

Hvis du kunne lide denne bog, kan du også læse:

Mit hjertes bibliotek af Freya Sampson ♥♥♥♥

Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

M'Gouna - 5 formidable fra Rituals