Ripley's believe it or not i København

Et spiltsekund af Mhairi McFarlane

//Reklame – Anmeldereksemplar fra Harper Collins//

Mcfarlane skriver sjove og romantiske romaner, og jeg har elsket alle dem, hun har skrevet. Så jeg glæder mig til at komme med på en rigtig kærlighedstur, hvor siderne slår gnistrer og amors pile flyver rundt. Jeg trænger til at læse en kærlighedshistorie, og håber, at McFarlane kan levere, som hun plejer at gøre. Historien lyder i hvert fald spændende.

Eve er midt i 30’erne og single. Hendes bedste veninde hedder Susie, og sammen hænger de ud med Justin og Ed. De har alle været venner siden teenageårene, og mødes på pubben hver torsdag uden undtagelse, og deres forhold er tættere end nogensinde.

Eve har altid været hemmelig forelsket i Ed. De kyssede for længe siden, men på grund af en misforståelse skete der aldrig mere. Eve drømmer stadig om Ed, og hvordan det kunne være gået, hvis der ikke havde været en misforståelse. Eve ved også, at Ed stadig tænker på hende. Men Ed har en kæreste nu, og skal snart giftes. Så Eve burde komme videre med sit liv.

På et split sekund ændre deres liv sig for altid. En ulykke finder sted, og efterfølgende finder Eve frem til flere hemmeligheder, som vender op og ned på hendes liv. Hun føler sig svigtet, og har svært ved at håndtere de barske realiteter. Hun troede, at hun kendte sine venner godt, men kommer pludselig i tvivl.

En ven fra Eve’s fortid dukker op. Det gør ikke livet lettere, og flere hemmeligheder skal se dagens lys. Eve’s fremtid begynder at tage en ny retning, og hun bliver tvunget til at se realiteterne i øjnene.

Sørgelig, romantisk og meget rørende historie. En blanding af feel good og tuderi i en skøn kombination.

Den skønne Eve er en fantastisk person. Hun har humor, er omsorgsfuld, og står ved sin ret til at træffe de valg, hun finder bedst. Vi følger hende gennem hendes sorg, som slår hende hårdt. Hendes verden bliver vendt op og ned, og hun har svært ved at være i det. Ikke nok med at hun mister sin bedste veninde, dukker der også hemmeligheder op, hun ikke er klar til at håndtere i den givne situation.

Beskrivelsen af Eve’s sorg er meget rammende og rigtig godt beskrevet. Hvis man selv har oplevet den, kan man nemt identificere sig med Eve’s følelser som nedtrykthed, uvirkelighed, savn og fortvivlelse. Og selvom det kan være svært at tro på, mens sorgen er størst, bliver det bedre, og smerten bliver mindre med tiden. Senere kommer heldigvis forelskelsen, og Eve kan endelig give lidt slip på sorgen og Ed, da forelskelsen begynder at blusse op på ny .

Finlay er en kærlig og omsorgsfuld fyr, men hans historie er simpelthen så frygtelig. Tænk at blive behandlet så grusomt som barn og tilmed ignoreret, for så at være den der får skylden hele sit voksenliv også. Det må have været en mareridtagtig opvækst, med ydmygelser det ikke kunne blive grovere. Det er ikke mærkeligt, at han er flygtet fra alt, da han endelig blev gammel nok, og kunne se en udvej ud af elendigheden.

Det er en virkelig skøn historie om venskaber. De er midt i 30’erne, og mødes hver torsdag på pubben uden undtagelse. De fortæller hinanden næsten alt, og så alligevel ikke, og de prioriterer venskabet lige så højt som kærsterne. Det lyder skønt, og jeg synes, at det er så vigtig, at bevare og pleje sine venner. Så derfor er det et skønt tema, at have med i bogen.

Hvis du kunne lide denne bog, kan du også læse:

Et spiltsekund af Mhairi McFarlane ♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ripley's believe it or not i København