Klima sparetips #8

Du må aldrig glemme mig af Mhairi Mcfarline

Det er først for nyligt, at jeg har fået øjnene op for Mhairi McFarlane. Det er altså pokkers god underholdning godt krydret med kærlighed, og det er jeg ret vild med.

Georgina er lige blevet fyret fra sit tjenerjob, som hun iøvrigt hader. Hun tager hjem til sin komiker-kæreste, og finder ham i seng med en anden kvinde. Hun dropper ham på stedet, men han bliver ved med at vende tilbage.

Hun finder hurtigt et nyt job, og den ene af hendes nye chefer er hendes store og hemmelige kærlighed fra skoletiden, men han kan ikke genkende hende. Hun bliver hurtigt forelsket i ham igen, men han viser ingen form for interesse, og hun vil ikke bringe deres tidligere forhold op.

Ikke nok med dét er hendes komiker-ex begyndt at underholde med detaljer fra deres forliste forhold. Så hun bliver gjort til grin igen og igen overfor alle inklusiv sin nye chef.

Jeg synes, at historien var så charmerende og mægtig underholdende fyldt med kærlighed, venskab og god humor.

Jeg kunne virkelig godt lide, hvordan Georgina ruskede lidt op i, hvad der er ret og vrang på det perfekte liv og det ordentlige job, og viste at et vellønnet kontorjob i et stort firma ikke altid er lykken, i alle tilfælde ikke for alle.

Jeg må også lige vende bedste, som jeg var ret vild med. Hvordan hun formår at sætte stedfaren på plads, var simpelthen så underholdende. Ingen kan trænge igennem hans tykke ego. Han kommer ind på sidelinjen som stedfar og svigersøn og tror, at hele familien bare gør, som han siger. Bedstes herlige fandenivoldskhed var noget uventet, men faldt på et tørt sted.

Georgina afslører sin længe velbevarede hemmelighed til skam-konkurrencen, og det er så rørende og fin en måde, at hun fortæller sin historie på. Ingen har hørt den før, hverken venner, familie eller ekskærester. Jeg kunne helt mærke den lettelse det måtte være endelig at få den fortalt.

Du må aldrig glemme mig af Mhairi Mcfarline ♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klima sparetips #8