Den perfekte dag af Elin Hilderbrand

Jeg valgte denne bog ud fra forsiden og titlen, eftersom jeg er blevet vild med kærlighedsromaner. Jeg håbede på noget humor, lidt hjertesorg og selvfølgelig en masse romantik.
Hun burde have fornemmet, at der var en katastrofe af den art på vej. Aftenen var gået skævt fra begyndelsen, lige siden Jenna havde opdaget, at notesbogen manglede.
Nu forstod Margot Jennas hysteriske reaktion. Et menneskes ord, en personlig besked til hende, var måske gået tabt for altid.
Udover den afdøde mor Beth, ønsker alle for Jenna, at hun får den perfekte dag, men jo mere brylluppet nærmer sig, jo flere familieintriger opstår, og hvem kan man egenligt betro sig til? Er det overhovedet muligt at følge de 7 år gamle råd, og bliver Jenna gift med sin udkårende?
Jeg kan godt lide, at bogens kapitler er inddelt, efter hvem der fortæller. Margot som er Jennas søster fortæller mest, men også Jenna selv, hendes far og gommens mor, er nogle af fortællerne. Jeg havde i starten lidt svært ved at finde ud af, hvem der var hvem, da persongalleriet er ret stort, men det blev bedre for hver side jeg læste.
Det har været en sjov, rørende og til tider humoristisk rejse rundt i de forskellige personers liv. Bogen er et typisk amerikansk bryllup, som vi kender dem fra TV. Stort, betydningsfuldt, koster kassen, fyldt med intriger op til brylluppet og alligevel utroligt romantisk. Den er let læst, og jeg vil absolut anbefale den som en sommerroman. Perfekt i solen, på ferien og stranden.
Den perfekte dag af Elin Hilderbrand ♥♥♥♥
/Janni
Følg mig på Bloglovin
Ingen kommentarer endnu