Septemberbøger

Sommer ved havet af Sarah Morgan

//Reklame - Anmeldereksemplar fra HarperCollins//

Indtil videre er der udkommet 8 bøger på dansk af Sarah Morgen, og flere er på vej. Jeg har læst dem alle, og bliver meget begejstret, når en ny bog bliver annonceret. Hun skriver helt vidunderligt og drømmende, og er en af de bedste feelgood forfattere, jeg har læst. Nu er det bare med at læne sig tilbage, og nyde denne nye historie ved havet.

Joanna går rundt derhjemme, da hun pludselig hører i nyhederne, at hendes kendte eksmand Cliff Withman er omkommet i en bilulykke. I bilen er der også en gravid ung kvinde, som har overlevet. Joannas blandede følelser får hende til at handle med det samme, for hun ved hvem den efterladte unge kvinde er, og det er vigtigt at de begge to forsvinder, inden pressen får samlet puslespillet.

Ashley Blake tror næppe sine egne øjne, da Joanna Withman står i hospitalsstuen, og tilbyder hende et gemmested og husly indtil stormen har lagt sig. Ashley er alene og gravid, og har ingen steder at tage hen. Joanna burde hade hende, men det er hendes bedste mulighed for støtte og nogle uger med fred og ro, så Ashley takker ja. Hun skal blot planlægge sin og babyens fremtid, men en gammel ven pludseligt dukker op, og hemmeligheder bliver afsløret.

Sarah Morgan har endnu engang leveret en vidunderlig, hjertevarm og ikke mindst fortryllende historie.

Historien om Joanna’s opvækst er hjerteskærende at læse om. Den onde stedmor, og faderen der dør, siger meget om, hvor vigtigt venskaber pludselig kan blive. Og når drømmen så brister, giver det jo mening at starte en ny drøm. Jeg synes, at Joanna’s opvækst gentager sig i voksenlivet med Cliff, og det bliver selvfølgelig svært at lukke folk ind, og finde nye venner.

Selvom Joanna rejste pludseligt fra barndomsbyen Silver Point, står hele byen sammen for at beskytte hende imod pressen, selvom der er gået 20 år. De står også alle med åbne arme, og tager imod hende uden at stille spørgsmål. De bakker op og støtter hende, i alt hvad hun foretager sig. Det er meget rørende at læse om og dejligt for Joanna, at hun endelig har nogle mennesker i sit liv, som hun kan stole på.

Jeg er vild med forholdet mellem Ashley og Joanna. Det er så stort, at Joanna tager sig af Ashley, og giver hende beskyttelse, husly, hjertevarme og omsorg. Jeg tolker det som, at Ashley er det barn Joanna aldrig fik, og nu har hun endelig fået muligheden for, at give sin kærlighed og omsorg til nogen. Og modsat så har Ashley også brug for Joanna, efter som hendes forældre er døde, og hun ingen familie har. De er helt perfekte for hinanden, og de har brug for hinanden.

Så skal Nate selvfølgelig også lige nævnes. Jeg er helt sikker på, at han er vild lækker, men han er også sød, omsorgsfuld og helt vidunderlig. Jeg elsker, at han holder kortene tæt til kroppen, og kun viser dem, til de mennesker det måtte vedkomme. Han går lige om bord i Joanna uden en masse udenoms snak, og der er ingen tvivl om, at ærligheden og kærligheden gør en stor forskel.

Selvom der skal gå 20 år, før Joanna endelig kan finde fred, og være omgivet af mennesker hun stoler på, er det helt sikkert værd at vente på. For jeg spår, at Joanna bliver, som hun altid har drøm om, de næste 30 år, og resten af hendes liv.

Virkelig dejlig og meningsfyldt læsning.

Hvis du kunne lide denne bog, kan du også læse:

Sommer ved havet af Sarah Morgan ♥♥♥♥♥♥

Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Septemberbøger