Decembermål

Vintereventyret af Sarah Morgan

//Reklame – Anmeldereksemplar fra Harper Collins//

Jeg kan ikke sige det nok gange, jeg elsker Sarah Morgans bøger. De er vidunderlige og skønne, og så kommer man altid med på en eventyrlig rejse. Denne gang går turen til Lapland, hvor der er sne, rensdyr og nordlys. Et sted jeg selv ønsker at rejse hen. Så nu kan jeg få en lille forsmag, og det glæder jeg mig til.

Christy lever det perfekte liv. Hun har alt, hvad hun drømmer om og mere til. Et lille bondehus, en skøn mand, og en dejlig datter. Alt er skønt og godt.

Christy har fået kontakt til sin moster i Lapland. Efter mange års stridigheder mellem moren og mosteren. Moren er nu død, og Christy har bestilt juleferie i Lapland, så hun kan besøge sin moster, og endelig få en afklaring på de gamle ulyksagligheder.

Det bliver den perfekte juleferie for Christy og hendes familie, og ikke mindst hendes bedste ven Alex, som skal med på turen.

Få dage før afrejsen mistænker Christy sin mand for utroskab, og i øvrigt har han lige meddelt, at et møde står i vejen for turen, men at han vil ankomme et par dage senere. Christy bliver desperat, og udsætter også sin egen billet. For at få alenetid med sin mand og få opklaret mysteriet, overtaler hun sin veninde Alex til at flyve i forvejen med datteren.

Alex vil gøre alt for Christy, men er også meget bekymret, da Christy ikke fortæller hende grunden. Deres tætte forhold, hvor de altid fortalte hinanden alt, er løbet ud i sandet, og deres bedstevennestatus bliver sat på prøve. For hvad og hvem er værd at kæmpe for.

I Lapland ændre alt sig, og alle kæmper for det de har kært.

Fortryllende, magisk og vidunderlig juleferie under nordlyset i Lapland. Jeg syntes, at det var en vanvittig hyggelig historie, som både bød på gamle familieintriger, kærlighedsdrama, hundeslædetur, smukke træhytter, udflugt om natten og alt hvad det perfekte snelandskab byder på.

Der er noget virkeligt dejligt over en juleroman, som læses i julen, og hvor man kommer med rundt til alle de aktiviteter en jul og et snedækket område har at byde på. Beskrivelserne af landskabet i Lapland kunne ikke være bedre. Jeg drømte om, at rejse dertil inden jeg læste bogen, men nu er jeg da helt sikker på, at jeg skal opleve en juleferie i de naturskønne omgivelser på et eller andet tidspunkt.

Jeg var faktisk lidt betaget af Christy’s beslutning om, at sende datteren afsted med venneparret, for selv at ankomme et par dage senere. Nuvel, der var en del at få styr på, og det blev til tider også lidt dramatisk, men det tjente et godt formål. Jeg kender det selv som forældre. Jeg trænger nogle gange til lidt voksentid, men på den anden side så tænker jeg også, at børnene skal være med, og havde de samme oplevelser. Det er jo mig, der har sat dem i verden. Så det kan være en svær beslutning.

Jeg elskede Alix. Hun lukkede ingen ind, på nær Christy, og hende gav hun til gengæld alt, hvad hun havde. så derfor er det også dejligt at følge hendes rejse, og se hvordan hun formår at sænke paraderne, og langsomt åbne op for andre. Først havde hun en regel om, aldrig at gå på 2. date. Senere er hun pludselig i et forhold, og flytter sågar ind hos kæresten. God for hende, selvom det krævede mod og overbevisning.

Som altid i Sarah Morgans bøger, elsker jeg alle personerne i bogen. Jeg syntes, at de er menneskelige, sårbare, og så havde jeg sympati med dem alle.

Slutningen var fantastisk på alle måder, men nye eventyr i vente for dem alle.

Hvis du kunne lide denne bog, kan du også læse:

Vintereventyret af Sarah Morgan ♥♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Decembermål