Augustmål

En chance mere af Emiko Jean

//Reklame - Anmeldereksemplar fra Cicero//

Emiko Jean lyder som en finurlig og sjov forfatter. Hun lever efter “fake it till you make it”, og vil hellere bede om tilgivelse end forladelse. Hun bor i Washington med sin mand og tvillinger, og de fleste af hendes venner er imaginære. Hun har udgivet 5 bøger, men har skrevet flere, som er blevet afvist hundredvis af gange af agenter og redaktører. Jeg ved ikke, om turen går til Japan, men jeg skal i hvert fald opleve den japanske kultur.

Som ung må Mika Suzuki bortadaptere sin datter, selvom hun inderst inde gerne vil beholde hende. Hun føler sig som en skuffelse overfor sine forældre og deres japanske kultur, og 16 år senere er situationen den samme. Mika er nu 35 år, og lever et kaotisk liv uden job, og med bopælsadresse hos sin veninde. Hun er ikke stolt af sit liv, og føler at hun har ramt bunden, da hun pludselig får et opkald fra Penny, hendes biologiske datter.

Pennys adoptivmor er død, og Penny ønsker sig nu et forhold til sin biologiske mor. Mika bliver så lykkelig over opkaldet, og vil gerne imponere Penny og hendes far. Derfor får Mika sine nærmeste venner med på at pynte lidt på sandheden om sit liv. Pludselig er Mika en succesfuld forretningskvinde, med kæreste, lækker lejlighed og bil. Men da Mikas mor pludselig ankommer helt uventet til en fernisering, og stiller spørgsmålstegn til Mikas nye og forandrede liv, krakelerede hele illusionen.

Sandheden indhenter Mika, med Penny som tilskuer, men kan Penny håndtere alle løgnene, Mika og hendes kaotiske liv?

Følelsesladet og hjerteskærende roman om livets gang, op og nedture, og blot at lære at acceptere sig selv, og hvor i livet man er. Kommer man dertil, så skal det hele nok gå, ligesom det gør for Mika og Penny.

Penny har det meste af sit liv, haft brug for at kunne identificere sig med andre som ligner hende, og ikke mindst opleve den japanske kultur indefra. Hun er så glad for, at have fundet en allieret i Mika, og sine nye bedsteforældrene, der ikke er sønderligt interesseret i er forhold til hende. Hun er vild med alt det kulturen byder på, og gør sit for at passe ind. Det er så tilfredsstillende at læse, for jeg føler virkelig Pennys smerte, og hendes glæde over, at blive en del af hendes oprindelige kultur.

Mika prøver også at finde sig selv og en meningsfuld retning i livet, men det er en svær opgave. Hun kommer til at lyve en del, fordi hun så gerne vil imponere Penny, hvilket er hjerteskærende, at læse om, da Penny regner hele setuppet ud. Jeg bliver så flov på Mika’s vegne, og krydser alt hvad jeg har, i håbet om at Penny har styrken til at give Mika en ny chance.

Jeg har aldrig forstået det med, at man som forældre går mere op i det perfekt ydre, og hvad ens omgangskreds tænker om ens børn og liv, og at man skal leve som ens kultur dikterer, frem for at acceptere ens barn/børn som de er, og støtte dem i det de gerne vil eller ikke vil. Jeg tror heller ikke, at Mika forstår det, men heldigvis finder Mika og hendes mor med tiden en gensidig respekt, der får dem til at acceptere hinanden, og starte på en ny rejse sammen.

Til sidst må jeg lige have Thomas med. Først troede jeg, at han var en stor forretningsmand med briller, jakkesæt og fuldskæg. Men som historien skred frem, går det op for mig, at han er den tjekkede type med lækker krop, lækker tøjstil og bare lækker. Han er en fantastisk far for Penny, og jeg er vild med, at han tillader sin datter, at have et forhold til sin biologiske mor, for det må godt nok være en svær beslutning, om man vil bakke op eller stritte imod.

Skøn historie om livets rutsjebanetur, kærlighedes kraft og ikke mindst livets uundgåelige skuffelser.

Hvis du kunne lide denne bog, kan du også læse:

En chance mere af Emiko Jean ♥♥♥♥♥

Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Augustmål