Nye juletraditioner

Januarmål

Godt nytår til alle. Håber i havde en skøn aften rundt omkring.

December har været en dejlig og hyggelig måned hos os. Vi nåede ikke alt det, vi gerne ville, men til gengæld holdt vi en miniferie i Løkken mellem jul og nytår, hvor vi tilbragte en del tid i Action House. Vi kørte Gokart, spillede bowling og VR.

Luca & jeg var et smut til København for, at besøge storebror Lars, og købe lidt julegaver. Vi boede i Lyngby, og shoppede både i Lyngby Storcenter og på Lyngby Hovedgade.

Vi fik ikke prøvet et Escape Room, men fik en forsmag på det igennem en VR oplevelse.

Vi nåede ikke til et eneste julemarked, så oplevelsen må på ønskelisten igen til næste år.

Da vi skulle til skøjtedisko, var banen ikke klar, da der opstod tekniske problemer. Måske det kommer igen, så vi kan nå det, inden de pakker det hele sammen.

Vi var alle 4 i biffen og se Wonka. Børnene og jeg var meget begejstrede, Jens knap så meget. Børnene og jeg anbefaler den varmt til alle.

I januar måned vil jeg følgende…

  • Jeg skal have en ansigtsbehandling. Det er længe siden, så det glæder jeg mig til.
  • Planlægge og bestille påskeferie til London.
  • Fejre min fødselsdag.
  • Ud at skøjte.
  • Lave fotobøger med året der gik.

Hvad går du og drømmer om, der skal ske i januar måned?

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye juletraditioner