Tronholmparken i Randers - Gratis glæder for børn #25

Villa Havbrise af Caroline Säfstrand

//Reklame - Anmeldereksemplar fra Alpha Forlag//

Som jeg har skrevet før, vælger jeg ofte bøger ud fra forsiden, og denne bogs forside emmer af drømme, sommer, strandliv, solnedgang og forhåbentlig en forelskelse, man ved aldrig. Den lyder i hvert fald skøn, og jeg glæder mig til at læse den, for hvem er det, der vil sælge denne smukke strandvilla?

Sofie bor til dagligt i Berlin, men er vokset op i sydsverige. Hun er modvilligt rejst hjem til Sverige, da hendes mor er død, og har efterladt hende en strandvilla ved navn Villa Havbrise, som er gået i arv fra Sofies mormor, og har været Sofies barndomshjem. En strandvilla som moderen havde sagt, var blevet solgt.

Sofie er ikke interesseret i at beholde strandvillaen. Hun vil dog gerne sætte den lidt i stand inden salget, og søger derfor efter gratis hjælp i form af håndværkere, og helst nogle med let bagage. Hun finder hurtigt 3 perfekte hjælpere, som skal vise sig, at kræve lidt mere end Sofie orker, både hvad mad, selskab og meninger angår.

I nabohuset bor den døve Ella. Hun har sat sig for, at fortælle Sofies mors historie igennem en af sine dukker, til Sofie. En historie der er ret grum, og som bør fortælles, men spørgsmålet er, om Sofie overhovedet har lyst til at høre den. For hendes barndom/ungdom har ikke været en dans på roser, og hun har bestemt ikke brug for at få rippet op i fortiden nu.

Så mens alt syner let og overskueligt, begynder det ene problem efter det andet, og det eneste Sofie drømmer om, er at komme tilbage til Berlin hurtigst muligt og leve sit helt almindelige liv, men først skal der arbejdes både fysisk og psykisk.

Sikke en fantastisk, skøn og ikke mindst inspirerende historie, om mennesker som alle på overfladen har en let bagage, men jo mere du lærer dem at kende, jo tungere finder du ud af at, kufferten er, men også hvordan de alle sammen har brug for det nye fællesskab, de har søgt tilflugt i, og hvordan de supplerer og gør hinanden godt.

Jeg er vild med Sofie. I starten virker hun meget reserveret, men med tiden bløder hun op, og begynder at hygge sig i det nye selskab. Og hvor er hun heldig, at hun har fået så gode venner, der tager sig af hende efter ulykken. Det er uden tvivl godt for Sofie, at hun langt om længe begynder at finde indre ro, og kan acceptere fortiden, og tingene som de er, og på den måde nyde livet på en ny og afslappende måde.

De 3 hjælpere Martin, Isak og Katja kunne ikke være mere forskellige. Martin flygter fra en smerte, Isak gemmer på en stor sorg, og Katja har brug for at finde og prioritere sig selv. Men tilsammen kan de noget godt. Den udvikling de går igennem, og hvordan de opfører sig, er rigtig spændende at læse om. Det er så hverdagsagtigt, og man kan sætte sig ind i deres problemer, for har du ikke selv haft et af problemerne, så kender du i hvert fald en der har.

Slutningen kunne ikke have været bedre. Jeg havde ikke regnet setuppet ud. Havde dog nok tænkt noget der lignede, men ikke denne udgave, som selvfølgelig var den bedste.

Hvis du kunne lide denne bog, kan du også læse:

Villa Havbrise af Caroline Säfstrand fra Alpha Forlag ♥♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tronholmparken i Randers - Gratis glæder for børn #25