Boghandleraften med People’s Press

// Reklame //

I går aftes havde People´s Press inviteret til boghandleraften på Handelsfagskolen i Skåde.

Aftenens program bød på Sara Blædel, Tor Nørretranders, Liv Martine Hansen & Simone Thorup Eriksen, Peter Graae, Janni Ree & Jimmy Bro Støvring og Peter Wohlleben. Et lækkert program må man sige og selvfølgelig lækkert mad.

Første dame på banen var Sara Blædel. Gud hvor var hun dygtig, fantastisk og dejlig. Jeg har læst alle hendes bøger (jeg elsker Louise Rick), og glæder mig nu til Ilkas arv. Nummer to i den nye serie som er en trilogi. Ilka finder langsomt ud af, hvorfor faderen forlad hende, og aldrig gav lyd fra sig igen. Det bliver så spændende, og jeg kan næsten ikke vente.

fullsizerender-kopi
Næste forfatter var Tor Nørretranders. Jeg har aldrig læst noget af ham. Han var spændende og sjov at høre på, og jeg er sikker på, at hans kommende bog er ret interessant. Den hedder ‘Se frem’, og handler om at løse klodens kriser, så livet kan gives videre med nyt liv. Altså se fremad.

fullsizerender

Så kom disse to smukke unger damer på. Liv vandt Bagedysten i 2015, og Simone er tegner, og har bla. tegnet tegningerne til min yndlings barnets bog. De to har lavet et samarbejde, om den fineste kagebog, fyldt med fine tegninger. Kagetid hedder bogen, og henvender sig til mor og datter, som har lyst til at bage en lækker, men nem kage. Ingredienslisten er derfor kort, så det bliver overskueligt, især for den travle mor. Det er en virkelig smuk bog.

img_3166

Så var der lige pause, og jeg er jo forfatterfan 🙂

Og igen…

fullsizerender-4

Disse lækre kager var bagt af Liv Martine.

Peter Graae. Han kendte jeg ikke, men han er journalist. Hans bog hedder ‘Bad Company’, og handler om den 44 årig familiefar, som pludselig siger sit chefjob op, og melder sig ind i en støttegruppe til Bandidos. Peter er den eneste, der nogenside har fået en sådan historie om en ex-bandidos. Peters histore var utrolig spændende, og jeg glæder mig også til at læse denne bog.

img_3217

Janni Ree blev i sidste øjeblik forsinket. Det var drønærgerligt, men heldigvis var Jimmy Bro Støvring til stede, som har skrevet hendes bog. Han kunne fortælle nogle alvorlige men også saftige historier. Ikke kun om Janni, men også om hende omgangskreds. Denne bog bliver jeg også nød til at læse, efter den cliffhanger han sluttede af med.

b

Sidste mand på scenen var tyskeren Peter Wohlleben, som har skrevet træernes hemmelige liv. Nu kommer han med dyrenes hemmelige liv. I al hemmelighed har jeg tænkt, at det var nogle vildt mærkelige bøger. Altså træernes hemmelige liv. Men trods det har bogen jo solgt fantastisk. Og efter at have hørt ham i går har jeg nu lyst til at læse hans bøger. Mærkeligt som man kan ændre mening, men det er jo det, sådan nogle arrangementer kan gøre ved en.

Jeg elsker disse arrangementer. Den begejstring forfatterne fortæller med, når de fortæller om deres bøger, er så vigtig, når man skal sælge deres bøger bagefter. For begejstringen smitter af, i form af at man får lyst til at læse deres bøger, og til at man også får lyst til at sælge deres bøger. Så det er helt klart en Win Win.

Og så er jeg iøvrigt ret pjattet med Forlaget People´s Press.

/Janni

Step up & træningsplan uge 38

Jeg har haft det rigtig skidt i min krop de sidste 4 dage, og i dag er det taget til. Jeg har ondt i mine muskler og sener, og min hud er meget følsom, når jeg rør ved den. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Jeg har ikke trænet ud over det sædvanlige, så det er meget mystisk. Derfor er der også meget få punkter på denne uges træningsplan. Tror lige, at jeg kan overskue det.

Step up

img_3148

  • Stå foran stenen eller evt en stol, der er stabil, hav hænderne i siden eller i nakken.
  • Start med venstre fod, sæt foden op på stenen, spænd i balle og mave, og kom op på stolen med samlede fødder.
  • Gå så ned igen med venstre fod først.
  • Lav alle gentagelser med venstre fod, og gentag med højre.

 

img_3147

Denne øvelse styrker baller, baglår og forlår.

Træningsplan uge 38

Mandag

  • Mindst 10.000 skridt.
  • Gå en tur på 20 minutter

Tirsdag

  • Mindst 10.000 skridt.

Onsdag

  • Mindst 10.000 skridt.
  • 3 x 2 minutters sjippe

Torsdag

  • Mindst 10.000 skridt.

Fredag

  • Mindst 10.000 skridt.
  • Hoppe på trampolin i 10 minutter

Lørdag

  • Mindst 10.000 skridt.

Søndag

  • Mindst 10.000 skridt.
  • Cykeltur

Har du lyst til at følge med?

/Janni

10 tips – en kort guide til et langt liv af Bertil Marklund

Bogen ser ud til at have mange gode og sunde tips. Ydermere er den fyldt med lister over fx. hold igen med disse ting, spis mere af det her, og hvor langt skal du løbe for at forbrænde disse ting. Fik jeg sagt, at jeg er vild med lister?

Forfatteren / lægen har i årenes løb haft adgang til viden om risikofaktorer, der medfører sygdom eller for tidlig død. Han begyndte at tænke i andre baner, og blev mere nysgerrig på, hvordan man kunne styrke sit helbred, blive ved med at være rask, og leve længere.

Forfatteren giver her 10 tips, som alle har papirerne i orden. Studier har nemlig vist, at din levealders længde skyldes 25% genetiske anlæg, mens livsstilen udgør de sidste 75%.

De 10 tips lyder som følgende:

  1. Bevæg dig – det gør dig yngre
  2. Brug tid til at samle nye kræfter
  3. Sov – søvn giver styrke
  4. Nyd solen – men med måde
  5. Spis dig sund og rask
  6. Vælg det rigtige at drikke
  7. Hav styr på vægten
  8. Hold munden sund – den påvirker hele dit helbred
  9. Vær optimist
  10. Brug hinanden – det har vi brug for

Jeg giver lægen ret i, at det er langt mere interessant at vide, hvilke sunde vaner der skal til for at leve længere. Det er jo netop det, jeg ønsker, og det er også derfor, at min blog har fået navnet ‘Lidt bedre liv’. Min far døde alt for tidligt, og derfor er jeg blevet mere obs på at leve livet, sund og godt, så længe som muligt. Derfor blogger jeg om motion og sundt mad, for gjorde jeg ikke det, ville det være nemmere at springe over.

  1. Bevæg dig – det gør dig yngre. Det er netop en af grundene til, at jeg blogger. For efter et blogindlæg er udgivet, bliver jeg jo nød til at efterleve det.
  2. Brug tid til at samle nye kræfter. Det er jeg ikke så godt til, men øver mig stadig.
  3. Sov – søvn giver styrke. Jeg sover heller ikke nok, men er meget opmærksom på, hvornår jeg går i seng.
  4. Nyd solen – men med måde. Det er jeg til gengæld ret god til. Jeg lider nemlig af soleksem.
  5. Spis dig sund og rask. Jeg spiser rigtig mange grønsager, og øver mig i at spise færre kulhydrater.
  6. Vælg det rigrtige at drikke. Jeg drikker meget lidt alkohol. Drikker ikke kaffe og te, men jeg har en last, som hedder Pepsi Max.
  7. Hav styr på vægten. Vejer mig hver dag, så jeg kan følge med.
  8. Hold munden sund – den påvirker hele dit helbred. Det var jeg ikke klar over, men selvfølgelig hænger det hele sammen. Jeg bruger tandtråd, og har ikke haft et hul, siden jeg var 18 år.
  9. Vær optimist. Jeg er altid optimist.
  10. Brug hinanden – det har vi brug for. Jeg er begyndt at gå mere op i at se venner og familie, da det giver energi at hygge sig.

Jeg er vild med denne bog. Den er let læst, og så er den spændende og fyldt med vigtig viden, som er så enkel, at det burde være umuligt at fejle. Det var svært ikke at lade sig fange af denne læges råd til selv at leve et lidt bedre liv. Bogen burde være alle folks bibel til det gode og lange liv. Jo flere sunde vaner du har, jo flere friske år får du.

10 tips – en kort guide til et langt liv af Bertil Marklund fra Lindhardt & Ringhof ♥♥♥♥♥♥

/Janni

Chili sin carne

Jeg elsker mexikansk mad, og en af mine favoritter er chili sin carne, hvilket betyder, at den er uden kød. Retten er fyldt med grønsager og krydderier, og så smager den så fuglende synger.

Til 4 personer

2 spsk olie

2 stk grofthakkede løg

3 fed hvidløg

1/2 grofthakket broccoli

2 stk fintsnittede porrer

2 stk grofthakkede peberfrugter

1 squash i tern

1 tsk spidskommen

1 tsk oregano

3 tsk mild chilipulver

2 dåser flåede tomater

1 grønsagsbouillonterning

1 dåse kidneybeans

Salt og peber

q

  • Steg løg og hvidløg i olie, tilsæt broccoli og porre og steg yderligere et par minutter.
  • Bland resten af grønsagerne og krydderier i, og steg videre i et par minutter, før de flåede tomater og bouillon hældes over.
  • Lad retten simre ved jævn varme til grønsagerne er møre, men stadig har bid.
  • Bland bønnerne i retten, varmt den igennem og smag til med yderligere krydderier.

Guacamole

1 avocado

1 fed hvidløg presset

2 spsk A38

Citronsaft

Salg & peber

  • Bland alle ingredienserne og mos det godt sammen med en gaffel.

Serveres med ris.

Sensemodellen

Håndfuld 1 + 2 – Løg, hvidløg, broccoli, porrer, peberfrugt, flåede tomater og squash

Håndfuld 3 – Kidneybeans

Håndfuld 4 – Ris

Fedt – Olie og avocado

Mælkeprodukt – A38

Smagsforstærkere: Salt, peber, spidskommen, chilipulver, grønsagsbouillon, citronsaft og oregano

/Janni

Cream Heat Spray fra Maria Nila

Jeg abonnerer på Goodiebox, og modtager hver måned en lækker boks med skønne produkter. Det er fantastisk, og jeg glæder mig til overraskelsen hver gang. De fleste produkter er lækre og meget brugbare, men det er ikke mange, som går igennem nåleøjet, og sidder lige i skabet, i forhold til at produktet fungere optimalt på mig.

Jeg har både tørt, farvet, og tykt hår, og det ændre sig i takt med vejret. Regner det, bliver mit hår kruset. Er det kold, bliver det elektrisk, og vasker jeg det ikke hver morgen, og har jeg haft elastik i håret, er det faktisk næsten umuligt at have med at gøre.

Denne cremede spray er fra det svenske mærke Maria Nila, som indeholder 100% veganske ingredienser (de er nemlig glade for dyr, og vil ikke teste deres produkter på dem). Emballagen er 100% Co2-kompenseret, og indeholder hverken parabener eller sulfater.

Jeg har brugt produktet, når jeg har sprunget et hårvask over. På det tidspunkt er mit hår ret vildt, tørt, elektrisk og uterligt. Jeg sprayer cremen i det tørre håret, og det er nemt at fordele pga af sprayfunktionen. Når jeg har sprayet det i, sidder mit hår perfekt, og det er vildt. For der er ikke mange produkter, der fungere sådan i mit hår. Elektriciteten forsvinder, håret mærkes blødt og ikke tørt. Det bliver også lidt glansfuldt, og regner det lidt, oplever jeg ikke den krusen, som jeg plejer.

Cream Heat Sprayen er plejende, varmebeskyttende og virker genopbyggende på skadet hår og tørre spidser.

Det er ikke ofte, jeg vil skriver under på, at produkter virker efter hensigten, men det vil jeg her. Jeg er meget begejstret. Så har du samme type hår som mig, kan jeg klar anbefale denne Cream Heat Spray.

/Janni