Fyldte løg

Papmaché-reglen af Hella Joof

Jeg har hørt Hella fortælle om sin bog hos Gyldendal, og jeg grinede en hel del. Jeg elsker Hella, hendes måde at fortælle på, og hendes humor. Hun er så skøn og lige til, og jeg har glædet mig til at læse om livets uskrevne regler, og om hvordan vi skal være glade for, at vi lever og være gode ved hinanden. Iøvrigt var bogen en af julens bestsellers, og sikke en smuk, enkel og aldeles skøn forside.

72d05ded-625a-46c4-b9b4-35cd8a351383

Jeg har hygget mig så meget med at læse denne bog. Den har virkelig underholdt mig på en tragikomisk måde. Den tager fat i problemer, alle kan relatere sig til på den ene eller anden måde.

Der er 25 leveregler. Jeg elsker hver og en, og remser lige et par stykker op her i meget forkortet udgave.

Bomulds-reglen: Hvis din mand lader sit våde håndklæde ligge på gulvet, skal du bare tænke, at frotté er bomuld, bomuld er en blomst, så din mand har lige givet dig blomster.

– Det her kender jeg alt for godt, og vil nu bruge denne nye (for mig) leveregel i stedet for at blive irriteret.

Birkes-reglen: Man skal ALTID sige, hvis nogen har birkes i tænderne, eller hvis der hænger toiletpapir ud af underbukserne, hvor nederdelen er proppet ned. Man kan ikke være andet bekendt.

– Mange af os går meget op i ikke at sige pinlige ting til folk, men det har lige den modsatte virkning.

Papmaché-reglen: Et barn har lavet en papmachéfigur, og gjort det med kærlighed til dig. Barnet har tænkt på dig, og du er den udvalgte modtager, så du har bare at blive glad for den.

– Billedet nedenfor viser min papmachéhøne, som jeg har fået af Luca, og selvfølgelig står den i stuen, og selvfølgelig er jeg stolt af den.

img_0154

I bund og grund handler bogen om, at du skal være glad for, at du lever. Vær sød ved andre og tro mod dig selv. Tilgiv, elsk og lev dit liv. Stop med at brokke dig, og tro på ting der ikke sker.

Bogen er en lille letlæst sag, fyldt med kloge ord. Den indeholder fine tegninger, sange og opskrifter. Så selvom vi alle er forskellige individer, bør vi alle efterleve de uskrevne regler. Hella har selv erfaret dem på bedste vis, og giver dem nu videre.

Jeg kunne godt lide Papmaché-reglen for at være sjov og tragisk, og ikke mindst for alle de små herlige bidder og anekdoter fra forskellige begivenheder i Hellas liv.

Papmaché-reglen af Hella Joof fra Gyldendal ♥♥♥♥♥♥

/Janni

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fyldte løg