Bagt kartoffel med baked beans

Heksen af Camilla Läckberg

Endelig er Camilla Läckberg tilbage. Jeg elsker hendes måde at skrive på, og spændingsniveauet er højt. Det bliver et glædeligt gensyn med Erica & Patrik og deres jobs, som altid munder ud i den samme sag. Og så drømmer jeg om at besøge Fjällbacka en dag, selvom der er sket mange frygtelige ting gennem årene i den by.

img_4245

En pige på 4 år er forsvundet. 30 år tidligere forsvandt en anden 4 årig pige fra præcis samme sted. Alle i Fjällbacka hjælper med at lede efter pigen, og snakken går på, om den forfærdelige historie er ved at gentage sig, da hun bliver fundet død.

Samtidig er Erica igang med at skrive en nye bog, og tilfældigvis skiver hun om den 30 år gamle sag, som hun allerede har samlet en del informationer om.

Angsten breder sig i byen. Er det den samme morder, eller kan det være nogle af dem, som bor i flygtningelejeren? Bertil får hurtigt et tip, og er sikker på, at han nu får opklaret sagen. Han holder det for sig selv, og går i gang med aktionen. Det bliver en efterforskning, der får så fatale følger, at det bliver svært at tilgive.

Der bliver rippet op i gamle sår og hemmeligheder, imens ulykkerne fortsætter i Fjällbacka. Erica og politiet deler deres oplysninger, og langsomt begynder trådene at samles.

img_4336

img_4337

Sikke en både tankevækkende og rørende historie. Godt nok sker der mord i en krimi,  men denne bogs 3 paralelle historier og dystre emner var alle triste på hver deres måde. Der var så meget ondskab, at det til tider ikke var til at holde ud. Karakterende var beskrevet meget menneskelige og nuancerede. De traf dårlige valg, var bange, feje og holdt på de værst tænkelige hemmeligheder. Jeg havde svært ved at regne ud, hvordan de 3 historier skulle munde ud i samme sag. Hvad havde en sag fra 1671 at gøre med en sag i dag. Alligevel fungerede det til min store overraskelse, og gav rigtig god mening.

Endelig skete der noget godt for Martin, faktisk flere ting. Det gjorde mig simpelthen så glad, og jeg blev helt varm om hjertet. Han havde virkelig fortjent lidt god vind på sin vej, og det så ud til, at være starten på en ny begyndelse for ham og hans datter.

Anna holder noget hemmeligt for Erica igennem historien. Jeg frygtede, at det var noget slemt, og syntes jo egenligt, at hun allerede har været rigeligt igennem. Hemmeligheden blev afsløret, ved Ericas svigermors bryllup, og jeg var simpelhen så  vild med den.

Bogen var på 670 sider, men på intet tidspunkt kedeligt. Jeg manglede dog lidt den spænding forfatteren plejer at levere, hvor hver kapitel slutter, så man sidder i loftet og dirrer af spænding. Alligevel var det fantastisk at være tilbage i Fjällbacka, og gense hele slænget på Tanumshedes politistation, Erica og hende dejlige familie.

Heksen er det 10. bind i serien om Fjällbacka.

Heksen af Camilla Läckberg fra Peoples Press ♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bagt kartoffel med baked beans