16 øvelser til dit eget træningsprogram

Det gyldne bur af Camilla Läckberg

Jeg har læst alt af Camilla Läckberg. Hun skriver fantastisk, og spændingsniveauet er højt. Denne gang har hun skrevet en ny serie, men historien foregår stadig i Fjällbacka.

Faye er gift med den perfekte mand, og har en dejlig datter. De bor i en lækker lejlighed i hjertet af Stockholm, og lever det søde liv. Efter mandens ønske er Faye hjemmegående på trods af, at Faye er hjernen bag mange tiltag i hans succesfulde firma.

Alt er ikke, som det ser ud til. Fayes mand bliver mere og mere utilfreds over Fayes handlinger. Han støtter hende ikke, og han synes, at det er fint, at hun trænger til at komme væk og holde lidt ferie. Af den grund finder Faye ud af, at manden er utro. Hun begynder at planlægge en grusom hævn, og får hjælp fra alverdens kvinder.

Jeg kan slet ikke slippe historien igen. Den bliver ved med at rumstere i mit hoved, efter jeg har læst den færdig. Den var så spændende og anderledes, og jeg vil virkelig gerne vide, hvad Faye laver lige nu.

Jeg kunne rigtig godt lide historien om, hvordan man som menneske kan ændre sig, hvis man langsomt får overskredet sine grænser. Det bliver en tilvænning som lidt efter lidt bliver hverdagskost. Det er netop det, der sker for Faye på trods af, at hun er en stærk og klog kvinde.

Historien starter på romantisk vis, men viser sig at være et ægteskabeligt fængsel. Hvilket kræver sin kvinde at komme ud af og tilmed over, hvis det overhovedet er muligt. Til trods for at Faye selv har en skjult dagsorden. Endnu værre var det da Fays mand tvinger hende til at få en abort og lader hende gå igennem det alene, endda helt uden en enkel kommentar om det bagefter.

Nøj hvor var jeg godt underholdt. Jeg kunne ikke på nogen måde regne ud, hvor historien sluttede, men det var en fandens god slutning, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvor næste bog i serien bringer mig hen. Men jeg glæder mig for vildt.

Det gyldne bur af Camilla Läckberg fra Peoples Press ♥♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

16 øvelser til dit eget træningsprogram