10 tips til en minimalistisk levestil

Dansende Biler af Camilla Nellemann

//Reklame - Anmeldereksemplar fra Forlaget Integration //

Japan har aldrig rigtig sagt mig noget, men min datter er blevet vild med japanske animefilm, mangabøger, figurer og andet japansk. Hun skal konfirmeres næste år, og det eneste hun ønsker sig, er en tur til Japan. Så af den grund er jeg selv begyndt, at få øjnene op for Japan. Med denne bog regner jeg med, at få en lille forsmag på en tur til Japan, hvilket jeg glæder mig til.

Som 17 årig rejser Camilla Nellemann til Japan for at være udvekslingsstudent i et år. Hun har forberedt sig, og læst op på lektien, så hun er klar til mødet med det fremmede land. Det skal dog vise sig, at det ikke går helt som planlagt. Camillas japanske sidder ikke helt i skabet, og hendes værtsfamilie synes, at hun er uforskammet, og opfordrer hende flere gange til at rejse hjem. Camilla vil ikke hjem, og insisterer på at projektet skal lykkedes, da hun er interesseret i at lære den japanske kultur bedre at kende.

15 år senere vender Camilla tilbage til Japan. Denne gang som ph.d. studerende for at skrive om den globale atomindustri efter Fukushimaulykken. Hun rejser rundt i de ramte områder, hvor hun hjælper til med oprydningen, og spørger ind til japanernes syn på ulykken, og bliver klogere på hvor store skader ulykken har forårsaget.

Camilla har sammenlagt boet 5 år i Japan, og er i dag en vigtig person i relationen Danmark og Japan imellem.

Så spændende og interessant en bog, om en kultur jeg ikke vidste noget om, men som jeg er blevet ret fascineret af. Jeg synes, at det er vildt spændende, at læse om, for den japanske kultur er så anderledes end den danske kultur på rigtig mange måder. Hvis man opholder sig i en anden kultur, synes jeg, at man skal tilpasse sig, hvilket Camilla også gør. Det interessante ved at læse bogen er, fortællingen om hvordan Camilla oplever og føler mødet med det japanske folk. For der er flere sammenstød, som Camilla bider i sig, men der er også mange interessante aspekter som gør, at jeg får lyst til at rejse til Japan.

Japan har mange etiketter, og en af dem er, at sidde på gulvet til bl.a. teceremonier. Jeg ville slet ikke kunne overskue, at skulle sidde på gulvet ret lang tid, og da slet ikke på knæ eller i havfruestilling. Men Camilla fortæller også, at hendes ben ofte sover, når hun har siddet ned for længe. Det er også en lidt sjov historie, da Camilla får skæld ud for at hænge sine trusser til tørre, da en mand synes ,det er upassende, for hvad vil hans kone ikke sige, hvis hun vidste det, og da Camilla så skal fjerne dem, mangler der et par. Arbejdsfordelingen i Japan tiltaler mig heller ikke. Kvinderne passer hus og børn, og mændene har de fede jobs og tjener pengene.

Ud over kulturhistorien, handler bogen også om atomindustrien efter Fukushima-ulykken. Camilla snakker med mange forskellige japaner, og finder hurtigt ud af, hvor meget ulykken fylder hos japanerne. 2 år senere er der stadig oprydningsarbejde, og nogle japanere har viet deres liv til dette arbejde, og til at hjælpe dem videre, som mistede alt.

Jeg har fået et lidt ambivalent forhold til den Japanske folk. For på den ene side virker de utroligt gæstfrie, hjælpsomme og venlige, men på den anden side, synes jeg historien om Camillas første værtsfamilie, og måden hun bliver behandlet på, er lige streng nok. At hun som ung pige, rejser så langt væk for, at få sit livs oplevelse. Og da hun lejer en lejlighed af et ægtepar som voksen kvinde, og manden har behov for at vide, alt hvad hun foretager sig, virker altså lidt ulækkert. Jeg synes også, at det er mærkeligt, at man som lærer, i et lærer og elev forhold nærmest må tryne og snakke ned til eleven, som Camilla mærker flere gange på universitetet, som er tilknyttet.

Jeg har haft en fantastisk rejse med Camilla i Japan, og jeg vil gerne afsted med min datter. Jeg er dog noget bekymret for, at falde i, når det kommer til etikette. Jeg har lært meget om Japan, og det japanske folk, hvilket har været dybt interessant, da jeg elsker ny viden om andre lande. Så tak for turen Camilla, det har virkelig været en dejlig rejse.

Dansende Biler af Camilla Nellemann fra Forlaget Integration ♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 tips til en minimalistisk levestil