10 idéer til at tømme skabene

Nådesløse kvinder af Camilla Läckberg

//Reklame - Anmeldereksemplar fra Alpha forlag//

En kort lille fortælling som var perfekt i den travle juletid. Jeg elsker Camilla Läckbergs måde at skrive på. Den er så spændende og fængende, og når jeg først går igang med en af hendes bøger, har jeg ikke lyst til at stoppe igen, før historien er slut. Derfor glæder jeg mig også til denne bog.

Tre kvinder er fanget i helvede. De er gift med hver deres djævel, og har fået nok.

Viktoria er fra Rusland, og bliver behandlet som en slave og luder af sin mand. Det liv hun troede skulle være vidunderligt, er lige det modsatte.

Ingrids mand er blevet forfremmet, og derfor er hun blevet hjemmegående, for at støtte op om ham. Takken hun får er, at han nu er hende utro.

Birgittas mand er voldelig, og det går alt for ofte ud over hende. Hun er oppe i alderen, og er bange for at dø, hvis hun ikke gør noget ved det.

Kvinderne har bestemt sig for, at nok er nok, og vil nu give igen én gang for alle, så mændende får, hvad de fortjener.

Fantastisk og fin lille krimi som du kan have med over alt. Men tag ikke fejl af størrelsen, for at bogen er lille, betyder ikke, at den er kedelig. Den er hurtig læst, fordi den er lille, men også fordi den er spændende, skræmmende og tankevækkende.

De tre kvinder skiftes til at fortælle deres historie, i hvert sit kapitel igennem bogen. Hvilket giver et godt flow, så man følger med i alles liv hele tiden, og får alles syn og aspekter, på lige netop det de oplever.

Jeg synes, at det er en rørende og hjerteskærende fortælling, om hvor sygt og skræmmende de forhold er, som kvinderne lever i. Det er vildt, at mændende har så store behov for at være nogle manipulerende svin, og hvordan de gør alt for at dominere deres kvinder. Der bliver både kørt psykisk og fysisk terror på den mest modbydelige måde.

Men det er fedt, at historien tager en drejning, og at kvinderne formår, at ændre karakter, efter alt det de har været udsat for. At de endelig vælger, og for den sags skyld tør og orker at sige fra og tage sagen i egen hånd. Og måden de vælger at hævne sig på, er gennemtænkt og genial. Jeg synes, at hele plottet er skruet ualmindeligt godt sammen, og så kunne jeg virkelig godt lide den smukke slutning.

Hvis du kunne lide denne bog, kan du også læse:

Nådesløse kvinder af Camilla Läckberg fra Alpha forlag ♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 idéer til at tømme skabene