Blodkongens datter af Merlin P. Mann

Wakeup Copenhagen i København – Danmark

Luca og jeg var i København i vinterferien. Vi ville bo tæt på banegården og DGI byen, og så måtte det gerne være billigt, men også rent og pænt. Vi boede på Wakeup Copenhagen i Carsten Niebuhrs gade, hvor der er 1 km til DGI-byen og 1,2 km til Rådhuspladsen. Perfekt placering.

Hotellet har to stjerner, hvilket kan forvirre lidt, når man ankommer, da der i receptionen står 8 Svane stole, og 2 Stingray gyngestole og ser fine og luksuriøse ud, og flot var det.

Fjernsynsstuen ligger lige ved siden af receptionen, og den ser også fin og indbydende ud. Her findes flere sofaer, TV, et langbord med høje stol, og et barbord med pc’er som man kan låne.


Værelserne var små og fine, og der var god isolering mellem værelserne og til gangen, hvilket jeg nød meget. Det er frygteligt, når man kan høre alt og alle. Det var også fedt, at alle de gode danske kanaler var at finde på Tv’et. Det vægter jeg også højt.

Vi boede på 5. sal, og udsigten var ok.

En ting var dog irriterende ved værelset. Badeværelset var inde i værelset som en kabine, og det betød at man kunne høre alt. Det var ikke så tjekket.

Og når vi nu er ved det mindre gode, så ankom vi kl.12.30. Der var først tjekin kl.15.00, men vi spurgte alligevel, om værelset var klart. Andre steder er vi altid kommet ind før, hvilket vi også kunne her, men mod et gebyr på 150 kr. Det syntes jeg, faktisk ikke var ok. Jeg betalte alligevel pengene, for når man rejser i 4,5 time, vil man bare gerne tjekke ind på værelset ved ankomst. En anden mulighed var at benytte deres bagageopbevaring i kælderen til 20 kr. pr. kuffert. Servicen kunne vi dog ikke klage over. Sød og venlig ung mand.

Hotellet har 12 etager og 510 værelser, og var pænt og rent, med store flotte fællesarealer. Receptionen er bemandet 24 timer i døgnet, og for at kører med elevator skal man bruge nøglekortet. Hotellet tilbyder gratis WiFi, morgenmad mod betaling og udlejning af cykler. Vi benyttede os hverken af morgenmaden eller cykeludlejningen.

Vi betalte 1185 kr for 2 overnatninger for 2 personer, hvilket jeg synes, er en rigtig god pris.

Wakeup Copenhagen i Danmark ♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blodkongens datter af Merlin P. Mann