Bønnegryde med ris

Bønnegryde er en simreret, som gerne skal stå en times tid. Har man ikke den tid, så lad den simre i 15 til 20 minutter. Retten bliver blot mere rustik og knap så cremet, men smager stadig vidunderlig.
Til 4 personer
- 1 spsk olivenolie
- 3 løg
- 2 tsk karry
- 2 tsk spidskommen
- 1/2 tsk kardemomme
- 1 tsk paprika
- 2 tsk koriander
- 1 revet squash
- 1 ds flåede tomater
- 3 grønsagsbouillonterninger
- 2 dåser kidney bønner
- 2 snackpeber i tern
- 250 g majs
- Salt og peber
Sauter løgene i olien til de er klare og bløde. Tilsæt derefter karry, spidskommen, kardemomme, paprika og koriander. Varm igennem under omrøring til det begynder at dufte. Kom squash, flåede tomater og grønsagsbouillonterningerne i gryden og lad det simre under låg i minimum 30 minutter og gerne en time. Tilsæt kidneybønner, snackpeber og majs og varm det godt igennem i 5 til 10 minutter, hvorefter smages der til med salt og peber.
Til bønnegryden serverer jeg ris.
Håndfuld 1 + 2 – Løg, squash, flåede tomater, snackpeber.
Håndfuld 3 – Kidneybønner.
Håndfuld 4 – Majs.
Fedt – Olivenolie.
Mælkeprodukt –
Smagsforstærkere: Karry, spidskommen, kardemomme, paprika, koriander, grønsagsbouillonterning, salt & peber.
/Janni
Ingen kommentarer endnu