Majbøger

Maleriets hemmelighed af Diane Chamberlain

//Reklame – Anmeldereksemplar fra Cicero//

Jeg er helt betaget at denne bogs forside. Det er et smudsomslag, men overfladen mærkes som et ægte maleri. Det er virkelig godt udtænkt, og meget smukt. Det er ofte sådan en lille finesse der gør, at bogen fanger mig og, at jeg glæder mig til at læse den. Forfatteren er blevet rost til skyerne, og de gode anmeldelser er mange. Det bliver helt sikkert godt.

North Carolina 2018

Morgan Christopher sidder i fængsel for en forbrydelse, hun ikke har begået. En dag får hun uventet besøg, af en kvinde som tilbyder hende friheden tilbage. Hun skal restaurere et stort gammelt maleri til gengæld. Problemet er bare, at Morgen ikke ved, hvordan man restaurerer et maleri. Hun er kunstinteresseret, og har studeret kunst i 1 år, hvilket hun ikke var god til. Men hun takker ja til sin frihed, og restaureringen af det gammelt maleri.

North Carolina 1940

Anna Dale er kunstner, og har vundet en konkurrence om at male et maleri til et postkontor i Edenton. Hun bliver nød til at bo i byen, mens arbejdet står på, hvilket er fint for Anna. Hun finder 2 kunststuderende, der kan hjælpe hende, da det er et stort projekt. Men hun finder snart ud af, at ikke alle er glade for hendes tilstedeværelse i byen. Har man ikke de samme meninger som alle andre, kan der nemt gå galt.

North Carolina 2018

Som restaureringen skrider frem, bliver Morgan mere og mere interesseret i kunstneren bag det gamle maleri. Der er flere mystiske og uhyggelige motiver på lærredet, og da Morgan undersøger kunstneren, er det som om, at hun fra den ene dag til den anden bare forsvandt. Jo mere Morgen finder ud af om Anna Dale, jo nemmere går restaureringen, og hun føler en forbindelse til den ældre dame.

Byens hemmeligheder ligger skjult i det gamle maleri, og Morgan prøver lag for lag at finde sandheden, på trods af modgang og uretfærdighed på livets vej.

Rørende og spændende pageturner der spiller fra start til slut. Alt er smukt ved denne bog. Omslaget, personerne, historierne og hvad de gør for hinanden.

Forholdet mellem Anna og Jesse var meget smukt, især fordi der aldrig opstod nogen form for romantisk imellem dem. Historien om deres venskab var unikt, og måden de beskyttede hinanden på fra omverdenen var rørende. Anna var beskyttende overfor Jesse, fordi han var farvet, og det ikke var velset, at farvede drenge arbejdede for hvide piger. Der var kun 5 års forskel, så folk kunne nemt tro, at de havde et kærlighedsforhold. Da Anna blev gravid, gjorde Jesse alt for at skjule og beskytte hende, så ingen fattede mistanke. Han flyttede væk fra byen, og da han efter mange år vendte tilbage igen, gemte han stadig på Annas hemmelighed.

Jeg nød at følge Morgans arbejdsproces med restaureringen af det store maleri. Det var spændende at høre, hvordan der hele tiden dukkede nye små finurligheder op i maleriet, som arbejdet skred frem. Og hvordan Morgan knyttede sig mere og mere til maleriet, i takt med den information hun fandt om kunstneren.

Jeg kender jo godt historierne om de hvide og de farvede fra gamle dage. Alligevel bliver jeg rystet, hver gang jeg læser en historie, hvor alle disse helt almindelige mennesker er opdelt i samfundet, kun på grund af deres farve. Jeg synes, at det er en velsignelse, at det ikke er sådan mere. Vi er jo alle mennesker, om vi er hvide, sorte, røde, gule eller grønne.

Slutningen var fantastisk. Jeg elsker tanken om, at Jesse blev en kendt kunstner og, at han sidenhen hjalp andre unge knustnere, som var havnet i problemer med, at komme videre i livet indenfor kunsten. Historien fortæller også, hvor taknemmelig Jesse var hele livet for, at Anna troede på han, og gav han chancen, trods det ikke var velset i det lille samfund.

Du bliver nød til at læse denne historie. Jeg elskede den, og glæder mig allerede til at læse næste bog af Diane Chamberlain.

Hvis du kunne lide denne bog, kan du også læse:

Maleriets hemmelighed af Diane Chamberlain ♥♥♥♥♥♥

Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Majbøger