4 oplevelser for børn i Berlin
Nøj, hvor jeg trænger til at komme ud og rejse. Det er jeg nok ikke den eneste, der gør. Men jeg drømmer mig langt væk til varme himmelstrøg og lange hvide sandstrande. Det er jo ikke helt muligt, eller jeg har i hvert fald ikke mod på det. Til gengæld har jeg mod på en lille tur til Berlin i stedet for, som jo også er en fantastisk by. Det er vores første storbyferie med børn, hvilket bliver spændende, og vi skal derfor opleve følgende, som jeg håber, er noget for børnene.
1. Rittersport flagship store
Chokoladebutik i 3 etager med en uimodståelig duft af chokolade. Du kan få lavet din egen rittersport på chokoladefabrikken, og vælge mellem 20 forskellige ingredienser. Butikken har selvfølgelig også en chokoladecafé med chokoladedrik, chokoladekage og chokoladefondue.
Adresse: Bunte SchokoWelt Berlin – Französische Stresse 24 – 10117 Berlin.
Åben mandag til lørdag kl. 10-18
2. Computerspilsmuseet
Her kan du se verdens første computerspil og prøve kræfter med et 1 meter højt jumbojoystick eller en playstation. Du får rig mulighed for at mindes gamle dage, og fortælle dine børn hvordan computersituationen så ud, da du var ung.
Adresse: Computerspielemuseum – Karl-Marx-Allee 93a – 10243 Berlin
Åbningstider: Mandag til søndag kl. 10-20
3. Julebutikken Käthe Wohlfahrt
Her findes et julemekka på 450 kvadratmeter i 2 etager, året rundt, med over 8000 juleartikler og en lille vinterhave. Der findes alt i juleartikler, og butikken ved, hvordan de skal inspirerer dig i hver sæson.
Adresse: Käthe Wohlfahrt – Kurfürstendamm 225/226 – 10719 Berlin
Åbningstider: Mandag til lørdag kl. 11 til 17
4. Hard Rock Café
Hard Rock café er en restaurantkæde, som ligger i 50 lande. Udover at der som regel bliver spillet rockmusik i restauranten, så fungerer den også som et minirockmuseum. I alle restauranterne udstilles diverse instrumenter og tøj, som er doneret af kendte musikere, og så serverer de masser af junk food.
Adresse: Hard Rock Café – Kurfürstendamm 224 – 10719 Berlin
Åbningstider: Mandag til søndag kl. 12 til 22
Kender du andre børnevenlige seværdigheder i Berlin?
/Janni
Det er år siden, jeg har været i Berlin og aldrig med børn – men det er så fedt med sådan nogle gode anbefalinger. Tak!