Novemberbøger

Novembermål

Endnu en måned er gået, og vi havde den dejligste familietur til Paris. Det var dyrt, men alle penge værd. Køreturen derned trak dog tænder ud med 3 mand på bagsædet, men gik alligevel bedre end forventet.

Vi havde en skøn tur til Disneyland i Paris. Vi havde 3 overnatninger på Hotel Cheyenne læs her, og 4 dage i parkerne. Alt var storslået, gennemført og flot. Vi kunne helt sikkert godt finde på, at tage derned igen en anden gang.

Vi var så trætte efter turen til Disneyland, at vi ikke orkede at tage til Halloween i Djurs Sommerland. Så selvom vi havde sæsonkort, blev vi hjemme. I øvrigt regnede det også de sidste dage af efterårsferien.

Vi er igang med at bestille/leje sommerhus i Saltum. Vi er ikke lige helt enige om hvilke weekend, men processen er i gang.

Jeg var på Makeup kursus i Aarhus hos Beauty By Avanu med mine kollegaer. Meget spændende og lærerigt kursus. Jeg lærte bl.a. at bruge mindre eyeliner, at bruge eye primer, at ændre formen på øjenskyggen, og at bruge Setting mist.

Vi kom alt for sent ud af starthullerne, og fik ikke lavet græskarlygter. Til gengæld holdt vi en lille Halloweenfest.

I november måned vil jeg følgende…

  • Fejre Luca, der fylder 15 år.
  • Købe en ny sofa. Er i gang med at kigge. Vi trænger til en frisk og pæn model.
  • Købe alle julegaver senest Black Friday, så jeg kan nyde december.
  • Starte på at se julefilm. Se forslag her.
  • Lave en plan for juleaktiviter i december.

Hvad går du og drømmer om, der skal ske i november måned?

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Novemberbøger