Julimål

Julibøger

//Reklame - Anmeldereksemplar fra HarperCollins, Cicero & Flamingo//

Sommerferien er startet, og lige om lidt starter min rejse til Spanien. Men heldigvis skal jeg også på rejse i mine bøger, hvor turene går til England, Japan og 2 gange til Sverige. Lad ferien begynde.

En chance mere af Emiko Jean

Emiko Jean lyder som en finurlig og sjov forfatter. Hun lever efter “fake it till you make it”, og vil hellere bede om tilgivelse end forladelse. Hun bor i Washington med sin mand og tvillinger, og de fleste af hendes venner er imaginære. Hun har udgivet 5 bøger, men har skrevet flere bøger, som er blevet afvist hundredvis af gange af agenter og redaktører. Jeg ved ikke, om turen går til Japan, men jeg skal i hvert fald opleve den japanske kultur.

Den glemte kogebog af Christoffer Holst

Forfatteren skriver kærlighedsromaner og feel good, da han som romantiker ville ønske, at livet var lidt mere som på film eller som i bøger. Det kan jeg kun støtte op om. Jeg ville ønske det samme. Hans bøger er blevet nomineret i Sverige, og har solgt over 65.000 eksemplar. Denne tur er en storbyferie i Stockholm i madens tegn.

Et bedre menneske af Eli Åhman Owetz

Eli bor på sine forældres gård i en lille landsby, hvor hun også er vokset op. Hun elsker de daglige rutiner, og minderne fra sin opvækst, når hun skriver sine bøger. Hun er 61 år og uddannet journalist. I 25 år har hun arbejdet som journalist, men er nu fuldtidsforfatter. Historien foregår tæt på Stockholm i en lille svensk by ved navn Söderberga.

Forår i Applemore af Rachael Lucas

Rachel Lucas har skrevet en del romaner, som er blevet oversat til mere end 12 sprog. Hendes bøger har varme, humor og foregår ofte i de smukkeste småbymiljøer, så læserne kan drømme sig væk fra hverdagen. Hun bor i England med sin familie, og sidder ofte ved køkkenbordet, når hun skriver. Jeg er vild med England, og her går turen til Applemore.

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julimål