15 måder at rejse på

Julimål

Jeg ved ikke, hvad der skete med juni måned, men den forsvandt, inden den næsten var begyndt. Jeg nåede kun 5 blogindlæg, og ikke en eneste boganmeldelse. 2 dage før jeg går på ferie, bliver jeg syg, hvilket også var en mærkelig måde at starte sommerferie på. Men nu er juli startet, og det er min sommerferie også, så nu er det bare med at sætte farten ned og nyde sommeren.

Børnene og jeg spiste på Pincho Nation i Randers en weekend, hvor Jens var på spillejob. Det var en sjov og hyggelig oplevelse. Børnene fik popcorn ved ankomst. Stedet var udsmykket som et smukt cirkus. Alle retterne var små samt bestikket, så vi bestilte 3 retter hver plus dessert. Jeg var ikke helt vild med smagen i maden, men det var en skønt og anderledes oplevelse.

Jeg var til bryllup hos Lene & Mads, i de smukkeste omgivelser, langt ude på landet, i en kæmpe stor lade. De havde selv pyntet op, lavet bar og over alt var der flotte små finesser og finurligheder, der gjorde det helt storslået. Dejligt bryllup.

Luca og jeg var på endagstur til Göteborg. Skøn by som kunne byde på smukhed, hygge og alt hvad hjertet kunne begære. Vi parkerede lige ved siden af færgen i Frederikshavn, og gav 80 kr. for et døgn. Turen med Stena Line tur/retur for teen og voksen kostede 216 kr. Og så er den svenske krone jo lav lige nu, hvilket gjorde turen til en billig, men fantastisk oplevelse.

Denne måned var det kun Luca, der kom i Djurs Sommerland. Nu har begge børn sæsonkort, så hvis det skal kunne betale sig, skal vi vist igang med besøgene.

Jeg er igang med at se den nye sæson med The Kardashians. Der kommer nye afsnit hver torsdag.

I juli måned vil jeg følgende…

  • Holde ferie i Spanien.
  • I biffen og se den nye Spiderman film Across the spider-verse med Matti og Luca.
  • I sommerhus på Fyn nogle dage.
  • Besøge Deep Forest Artland i Fredericia.
  • Prøve Skinnecykler.

Hvad går du og drømmer om, der skal ske i juli måned?

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

15 måder at rejse på