Skønhedsbehandlinger til under 250 kr.

Jeg elsker skønhedsbehandlinger, men synes også, at det er en dyr hobby. Hvis jeg havde pengene, kunne jeg bruge flere tusinde kroner om måneden. Jeg er ikke til kosmetiske behandlinger, men til almindelige krops- og ansigtsbehandlinger hos en kosmetolog. Jeg har været hos flere dygtige kosmetologer, så det er ikke de gode behandlinger, der er svære at finde, men derimod pengene der ikke slår til.
Så derfor har jeg søgt på nettet efter de billigste skønhedsbehandlinger, og jeg har fundet disse 5 skønhedsbehandlinger, der flere steder kan fåes til under 250 kr.
Retning og farvning af bryn
Få flotte og velformede bryn, der passer til dit ansigt. Farven holder i 3 til 4 uger.
Infrarødt tæppe
Det infrarøde tæppe gennemvarmer kroppen indefra, hvilket får led, sener og muskler til at slappe af. Er godt for led smerter og ømme muskler.
Voksbehandling af armhule
Voksen fjerner hårene med roden, og der kan gå fra 4 til 6 uger mellem behandlingerne. Lad dine hår gro i 2 til 3 uger, og du er klar til at blive vokset.
1/2 times massage
Der findes forskellige typer massage. Er du til wellnessmassage, fysiurgiskmassage, sportsmassage, thaimassage eller graviditetsmassage? Du skal bare vælge, det bliver helt sikkert lækkert.
Spray tan
Behandlingen tager cirka 5 minutter + tørre tid, og farven holder i 5-10 dage. Det er vigtigt, at din hud er eksfolieret inden din behandling for at opnå det flotteste resultat.
Drømmer du også om masser af lækre skønhedsbehandlinger, kan du måske få råd til at starte her.
/Janni
Ingen kommentarer endnu