21 aktiviteter til sommerferie hjemme

Stenens tid af Johan Ottosen

//Reklame - Anmeldereksemplar fra Johan Ottosen//

Jeg var vild med Da Vinci mysteriet, og denne bog er efter sigende i samme genre. Konspiration der foregår i Danmark og i København, det bliver vildt spændende. Jeg elsker, når jeg kender stederne, jeg læser om i bøgerne.

En pensioneret professor begår selvmord i Tivoli, og efterlader en videobesked til sin bonussøn Kurt. Professoren ser skræmt ud, og beder Kurt om at stoppe DEM. Herefter destruerer videofilen sig selv.

Politiet har tilkaldt Søren Storm, som er strålingsekspert. Han skal hjælpe med opklaringen af et mord, som er begået på Rigshospitalet. Han bliver hurtigt ledet på sporet af en bombe, der er radioaktiv. Den kan gå af når som helst et sted i København, men han ved ikke hvor.

Kurt som er journalist, begynder en efterforskning, der får store konsekvenser for han selv, hele Danmark og ikke mindst kongefamilien. Alt imens kongelige og statsfolk strømmer til landet for at deltage i Dronningens jubilæumsfest.

Der er fart over feltet, og handlingen er hæsblæsende. Jeg skulle holde tungen lige i munden for at følge med i det store persongalleri, og alle de omtalte steder.

Jeg kunne rigtig godt lide plottet om, at Prins Henrik skulle nedstamme fra de franske konger og der igennem være i direkte blodlinje til Jesus. Jeg elsker konspirationsteorier og tanken om, at verden måske er skruet anderledes sammen, end vi umiddelbart tror, tiltrækker og fascinerer mig.

Jeg var også ret vild med Birgittes historie. Både fortællingen om hvordan der var blevet fiflet med dataerne om hendes fars død, men også om moderens job som ‘direktør’, og hvilke konsekvens og betydningen det har haft for hele Birgittes livet.

En fin lille gimmick er QR koderne, der findes ved hvert kapitel. Ved at scanne dem får man et kort frem med placeringen på det sted, hvor bogen foregår lige nu. Placeringen står også under QR koden, men er man i tvivl, eller ukendt i fx. København, får man et bedre indblik i stedet, når man scanner koderne.

Jeg glæder mig til at læse næste bog i serien Apokalypsens engle, og få lukket nogle løse ender så det hele giver lidt mere mening.

Stenens tid af Johan Ottosen ♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

21 aktiviteter til sommerferie hjemme