Glasvinge af Katrine Engberg

Læserne og de sociale medier er vilde med Katrine Engberg, og derfor bliver jeg meget nysgerrig på, hvad hun kan. Hun skriver krimier om København, og er kendt for detaljerne. Dette er 3. bog i serien om politiassistenterne Jeppe Kørner og Anette Werner, og jeg glæder mig til at have fornøjelsen af at læse med.

En kvinde findes død i et springvand i København. Hun har symmetriske snitsår på håndleddene, og er forblødt til døde. Kort tid efter findes endnu et lig.

Jeppe Kørner er på sagen, med en ny kollega, da Anette Werner er på barsel. Han ledes rundt i sundhedsvæsenet blandt patienter, pårørende og behandlere og kan ikke finde hoved og hale i sagen. Derfor truer hans chef med at tage ham af sagen.

Anette prøver at finde sig tilrette i rollen som mor, men keder sig voldsomt meget på sin barsel. Hun forhører sig ad om sagen hos Jeppe, og starter sin egen efterforskning i smug. Hun lyver for sin mand, så hun kan gå på opdagelse, og det får store konsekvenser.

Esther De Laurentis ven Gregers falder om i Esthers stue, da Esther har inviteret sin nye ven Franskmanden til frokost. Gregers bliver indlagt på hospitalet, og imens starter Esther endnu engang sin egen lille efterforskning.

Helt igennem fantastisk bog. Katrine Engberg forstår at holde læseren til bladet, og man får historien helt ind under huden.

Jeg elsker, når man får meget viden om hovedpersonerne i krimier, og det gør man her. Vi følger politisagen, men vi lærer både Jeppe Kørner og Anette Werner at kende på meget tæt hold. Og det gør bare historien endnu bedre for mig. For ikke også at tale om Esther De Laurenti. Hun er jo helt vidunderlig. Snuser omkring og vil gerne hjælpe til med diverse politisager.

Og sikke en historie om de psykisk syge unge mennesker. Jeg bliver meget berørt og samtidig voldsom irriteret over, at det er nemmere for læger og andet personale bare at medicinere de unge mennesker, i stedet for at give dem sund kost, motion, samtaler og nærhed. Det er ret uhyggeligt og umådeligt sørgeligt, at sådan noget foregår i virkeligheden.

Jeg var meget betaget af historien omkring burene langs banen ved Vesterport. Tænk at bo dernede i mørke, fordi man ikke synes, at man tåler dagens lys. Småt, smalt og mørkt. Meget uhyggeligt og trist. Jeg har sådan fået lyst til at tjekke stedet ud, næste gang jeg kommer til København, men jeg tør selvfølgelig ikke. Vildt som man får ny viden af at læse bøger. Det er jo mega fedt.

Jeg håber og krydser for, at du Katrine er godt igang med at skrive en 4’er. For jeg glæder mig.

Glasvinge af Katrine Engberg fra Peoples Press ♥♥♥♥♥♥

/Janni