Novemberbøger

//Reklame - Anmeldereksemplar fra Harper Collins nordic & Muusmann //
I november måned skal jeg til bryllup, varme op til jul, og lære lidt mere om bæredygtighed. Måske hvordan man får en bæredygtig jul, og mange andre nye tiltag.
Vinterbryllup af Sarah Morgan
Vinteren er nær, og jeg glæder mig til at læse min første vinterbog i år. Da skiferien har lange udsigter, er det godt, at man kan drømme sig til vinterland igennem bøger. Sarah Morgen skriver helt fantastisk, og det kan ikke gå hurtigt nok med at få åbnet denne bog. Hun beskriver de smukkeste landskaber, de mest spændende familierelationer, og selvfølgelig de skønneste kærlighedshistorier.
Bæredygtig badass af Gittemarie Johansen
Jeg drømmer om at leve et mere bæredygtigt og minimalistisk liv, både for at spare på jordens ressourcer, men også for at slippe for at rydde op i alt det lort, vi har samlet sammen gennem tiden. Så jeg er altid på udkig efter ny og nem inspiration til, at hverdagen kan blive lidt nemmere. Du kan finde Gittemarie på instagram under Gittemary, hvor hun deler ud af gode råd om bæredygtighed.
Hvad skal du læse i november?
/Janni
Ingen kommentarer endnu