10 gratis oplevelser for børn

En højere retfærdighed af Hjorth & Rosenfeldt

Endelig er endnu en Sebastian Bergman krimi klar. Jeg er vild med Sebastian Bergman. Han er ret skøn, men samtidig kender jeg ikke nogen, som er så ubehøvlet som ham, hvilket er det, jeg elsker ved serien. Og så glæder jeg mig til at læse mere om hans forhold til sin datter.

Sebastian Bergman har droppet politiarbejdet, og holder nu forelæsninger, og prøver at skrive en ny bog. En politikvinde ved navn Anne-Lie fra Uppsala opsøger ham, og vil have ham tilbage til politiarbejdet igen, da hun har en sag, som hun hverken kan finde hoved eller hale i.

En voldtægtsforbryder lister sig ind på sine ofre, giver dem en sprøjte med bedøvelse, og voldtager dem bagefter. Anne-Lie har også tilkaldt rejseholdet til hjælp. Ingen på Rejseholdet ønsker dog at arbejde sammen med Sebastian efter sidste sag, men Anne-Lie vil gøre alt, for at sagen bliver opklaret, og dette inkluderer altså Sebastian.

Ofrene er mange, men ingen vil tale. De holder noget hemmeligt, som ikke tåler dagens lys. Så imens voldtægtsforbryderen spreder frygt i Uppsala, begynder rejseholdet så småt, at finde tråde der hører sammen. Voldsofrene kender hinanden, og først da runden af voldtægter starter forfra, begynder en af pigerne at snakke.

Jeg har slugt denne bog, og har været i noget nær himmeriget. Det har været intet mindre end fantastisk læsning, og har holdt mig vågen om natten.

Jeg kunne rigtigt godt lide historierne om de forskellige hovedpersoner, og hvordan de så småt gennem serien ændrer karakter, nogle mere end andre. Billy der kæmper både med og mod slangen i maven. Sebastian der er ved at miste sin 2. datter. Ursula der kæmper med at leve i et ‘normalt’ forhold. Vanja der har afskrevet begge sine fædre og sin mor, men alligvel savner én af dem. Torkel der prøver at skjule, at han har haft et forhold med en af kollegaerne for sin nye kæreste. Det er godt tænkt, at vi får historien fra alles sider, hvilket giver en større forståelse.

Billy fylder meget i denne bog. Det er vildt, hvordan et individ kan ændre karakter, og være 2 personligheder. Jo mere han giver slangen noget at spise, jo mere sulten bliver den. Selvom han ikke ville acceptere den i starten, begynder en langsomt tilvænning alligevel.

Og så er der Sebastian Bergman, hvis karakter så småt ændre personlighed fra den flabede og møgirriterende kollega, til den mere uselviske og betænksomme person. Jeg kan godt lide hans forvandling, og håber at han fortsat bliver lidt blidere, så han kan få sig en ny familie.

Jeg syntes også, at hele plottet var skruet ualmindeligt godt sammen, og kunne mægtig godt lide, hvordan spændingen blev holdt til det sidste. Har du ikke læst denne serie, så kan jeg varmt anbefale den. Den er uhyre spændende.

En højere retfærdighed af Hjorth & Rosenfeldt fra Hr. Ferdinand ♥♥♥♥♥♥

Læs også anmeldelsen af 5. bog i serien De uegnede her.

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 gratis oplevelser for børn