Vinterbryllup af Sarah Morgan

6 ting jeg elsker lige nu

Der er noget specielt ved denne årstid, og december er for mig uden tvivl den bedste måned på året. Midt i alt julestress og jag, husker og nyder jeg også, det jeg elsker ved denne tid.

  1. Hvidt øl. Jeg er blevet helt vild med hvidt øl. Jeg drikker det som saftevand. Jeg elsker sødmen og smagen, og glæder mig hvert år til, at flaskerne er at finde på hylderne i butikkerne.
  2. Remedy defense cream fra Comfort Zone. Denne dagcreme er uundværlig, når der bliver koldt. Min hud bliver så tør, og ingen andre cremer virker på min hud som denne. Jeg er blevet afhængig af den, og glæder mig til at smøre den på hver morgen.
  3. Julefilm. Jeg elsker den overdådige amerikanske jul på film. Jeg ville ønske, at de danske hjem, butikker og stormagasiner også så sådan ud. I julefilmene får man jul for alle pengene, og så kan man putte sig under de varme tæpper imens.
  4. Bøger der handler om jul. Det er lidt det samme som julefilmene. Og så er jeg vil med beskrivelserne af snelandskaber, de varme pejse og kærligheden.
  5. Varm cacao med flødeskum. Når kulden udenfor trænger sig på, får jeg lyst til varm cacao, og gerne med ekstra flødeskum.
  6. Gåture i skoven. Duften er ren og kølig, og kulden og stilheden gør godt for min hjerne. Og pludselig synes jeg bare, at skoven er smuk og skøn. Så gåturene kan ikke blive ofte og lange nok.

Er der noget specielt du elsker lige nu?

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinterbryllup af Sarah Morgan