Bagt spidskål & Aloo Gobi

5 ting der skal gøre mit liv lidt bedre i november

Jeg elsker at planlægge vores tid med dejlige oplevelser, der både passer til årstiden og kalenderen. Store som små projekter der kan passe ind i familielivet. Jeg sætter mål hver måned, og håber at de lykkedes, og glædes over det, når de gør.

Indimellem når jeg ikke alt det, jeg gerne vil, indenfor den tidsramme der er sat, men det er okay. Planer ændrer sig, og nye kommer til, måske endda bedre planer eller måske skal jeg tage mig af nogle nødvendigheder, som gør at jeg må skubbe planerne til et senere tidspunkt.

Vi har fundet en rigtig god læserutine herhjemme. Luca skal læse 15 minutter hver dag, hvilket hun ikke er særlig begejstret for. Derfor er vi begyndt at læse sammen. Hun vælger 2 bøger. Den ene læser jeg højt for hende. Et kapitel hver gang. Den anden læser hun selv i 15 minutter, og samtidig læser jeg 15 minutter i min bog. Vi ligger i hendes seng, og hygger imens. Pludselig er det meget nemmere, at få hende til at læse.

Matti har heller ikke været vild med bøger, men det er også ved at vende. Nu læser vi hver aften. Bøger med mange billeder, men også en del tekst. Han bliver ukoncentreret efter 8 til 10 sider, men det er ok. Nu er vi i hvert fald i gang.

Vi var et par dage i Saltum i efterårsferien, i vores yndlings-låne-sommerhus. Vi var også i Fårup Sommerland og på stranden for at flyve med drage, se her. Så besøgte vi Metropol i Hjørring og biblioteket. Og det allerbedste var, at vi spiste masser af Halloweenkager.

Vi er startet på den nye sæson af Jane the virgin. Jeg er virkelig vild med den serie. Krimi og mysterie blandet med kærlighed og sæbeopera. Og så slutter den på den mest perfekte måde.

Vi kørte ikke forbi fisketrappen i Bindslev, da det regnede alle dage på nær én, mens vi var nordpå i sommerhus. Vi prøver lykken, næste gang vi skal i sommerhus.

Vi fik heller ikke besøgt Cirkusmuseet i Rold. Jeg havde ikke set, at de kun holdt åbent fra maj til september.

I november måned vil jeg følgende…

  • Til julefrokost med vores venner.
  • Fejre fødselsdag for Luca.
  • Tage familien med ud at bowle.
  • Til Bogforum med mine kollegaer. Første dag arbejde, og anden dag nyde.
  • Besøge Væksthusene/Botanisk have i Århus.

Hvad går du og drømmer om, der skal ske i november måned?

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bagt spidskål & Aloo Gobi