Tomatravioli med ærtepesto

Udflugt med urne af Roope Lipasti

Denne bog er et anmeldereksemplar. Jeg kan godt lide tanken om, at andre vælger nogle bøger til mig, som de tror, er lige mig. Jeg elsker endnu mere, når jeg så også bliver positivt overrasket.

img_0550

Teemu og Janne er på tur igennem Finland med deres mormors afdøde mand Jalmari. Han ligger i sin urne, som er fastspændt i bilen. Jalmari skal spredes ud forskellige steder i landet, som har betydet noget for ham. Til gengæld står brødrene til at arve en formue, som de ser frem til.

Brødrenes forhold har aldrig været helt godt. De har altid konkurreret om alt lige fra deres mors opmærksomhed til jobs og kvinder. Teemu har også haft en længerevarende affære med Jannes ekskone.

Turen starter godt, og de to brødre glæder sig til arven. Undervejs bliver deres forhold udfordret på godt og ondt. De samler blaffere op, er omkring et fængsel og et sygehus, og på et tidspunkt hopper Jannes ekskone også ombord i bilen, og så bliver det underholdende.

Jeg havde ikke troet, at denne bog ville fange mig så meget, som den gjorde. Det er hverken højspænding eller drama, men alligevel har forfatteren formået at fastholde mig i læsningen. De to brødres forhold var på ingen måde dramatisk, men alligevel var det spændende at læse om, hvordan de reagerede, når de snakkede ud om diverse emner og situationer fra deres opvækst.

Jeg var ret vild med opbygningen af historien. Spændingen stiger langsomt hele vejen igennem bogen, og slutningen er alle pengene værd. Den havde jeg overhovedet ikke regnet ud. Det er total humor, både hvad angår Jannes ekskone som stiger om bord i bilen med en hemmelighed, og så er der jo den store arv. Det er en ret spøjs slutning og alligevel vildt genial. Da bogen var færdig, måtte jeg sidde måbende tilbage, og så begyndte jeg ellers at grine. Fantastisk slutning.

Udflugt med urne af Roope Lipasti fra Turbine ♥♥♥♥♥

/Janni

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tomatravioli med ærtepesto