Sun Soul ansigtscreme SPF 30 fra Comfort zone
Jeg har skiftet hudplejeprodukter igen. Denne gang hedder det Comfort Zone, og jeg er ret vild med, at det er 100% vegansk. Jeg tjekker altid lige Beautyspace med Anette Kristine Poulsen, før jeg køber nye produkter, for at se om hun har omtalt dem, og om de har papirerne i orden. For hun ved om nogen, hvad der virker eller ej. Og dette produkt har helt sikkert papirerne i orden.
Det kræver altid store overvejelser, når jeg skal vælge et solprodukt. Konsistensen skal være god, altså lidt fed efter min mening, og så skal den være mindst SPF 30. Yderligere skal den ikke efterlade spor af creme på huden. Både mine børn og jeg skal altid være godt smurt ind, og skal vi til varmere himmelstrøg, køber jeg SPF 50 til kroppen.
Vidste du, at ansigtet kræver en mandelstor portion solcreme? Og smører du kun en halv mandel på, er du ikke ordenligt beskyttet.
Jeg elsker lækre solcremer, der ikke fedter, og som tørrer hurtigt ind. Det er ikke mange, der opfylder disse krav, men dette solprodukt er et af dem, der gør. Cremen er nem at smøre på, har en mild og vidunderlig duft af sommer, og efterlade huden blød og lækker.
Produktet er uden silikoner, parabener, animalske indholdsstoffer og farvestoffer.
Sun Soul ansigtscreme SPF 30 fra Comfort zone ♥♥♥♥♥
/Janni
Ingen kommentarer endnu