Beautyblender
Denne svamp har længe lagt i mit skab. Jeg har altid smurt foundation i ansigtet med hænderne, men så løb jeg tør, og ville prøve denne nye BB cream fra Balanceme. Den var svær at smøre ud med hænderne, og jeg kom i tanke om den lille pinke.
Makeupsvampen har været meget omtalt på de sociale medier, men jeg har ikke kunnet se det geniale i den. Altså med udgangspunkt i, at jeg jo heller ikke havde prøvet den. Svampen er dråbeformet og helt uden kanter og hjørner. Den er dejlig blød, og ligger godt i hånden. Du kan bruge svampen tør, hvilket jeg foretrækker, men også fugtig. Husk at klemme det overskydende vand ud så bruger den mindre foundation. Jeg fordeler cremen på begge kinder, i panden og på hagen. Meget meget lidt, og derefter toner jeg den ud med svampen ved at duppe rundt i ansigtet. Den spidse ende gør, at jeg kommer godt rundt i hjørner og kanter. En stor fordel for mig er, at jeg ikke skal have besvær med at vaske min foundation af hænderne, og gør håndklædet helt brunt.
Jeg er allerede blevet afhængig af svampen. Fra første gang jeg prøvede den, var den super nem at arbejde med, og jeg kan påføre min foundation helt fejlfrit og uden kanter. Den er så blød og lækker mod huden, og resultatet bliver fantastisk og meget naturligt.
Beautyblender ♥♥♥♥♥♥
/Janni
Ingen kommentarer endnu