Februarbøger

5 ting der skal gøre mit liv lidt bedre i februar

Februar er en kold, våd og mørk omgang, heldigvis er den kun 28 dage lang, men fylder man den ud med oplevelser, fester og nyder gode venskaber, bliver det helt sikkert alligevel en skøn måned.

Luca og jeg besøgte Sparebøssemuseet i Randers, og som altid var Luca begejstret for endnu et museumsbesøg. Læs mere her.

Min hjemme-spa-dag blev desværre ikke til noget, da jeg ikke har kunnet finde tiden. Så den må jeg have til gode.

Jeg har sat mindst 10 ting til salg, som jeg ikke bruger mere. Jeg poster det i vores bys Facebookgruppe, og så bruger jeg Reshopper og Trendsales. Yderligere har jeg doneret et styks lyskæde med lyserøde enhjørninge og 2 fine trøjer. Og så har jeg 3 trøjer og et par bukser, som kun har været brugt få gange. Det vil jeg give til en, jeg også donerede en gave til gennem Julehjælpen.

Jeg tænker meget over det vandhalløj, og hver dag har jeg 3 mål:

  1. At drikke 1 glas vand til morgenmad.
  2. At drikke en flaske vand i bilen frem og tilbage fra job.
  3. At drikke en flaske vand på jobbet.

Så er jeg på 5 glas, og så er det bare at få puttet yderlige 1 glas eller 2 ind i løbet af dagen.

Min fødselsdag foregik stille og roligt. Jeg blev vækker af mine børn og mand, og fik æggemuffins og nybagte boller til morgenmad. Min mand havde glemt, at han havde givet mig en gave en uge før, så jeg fik en ekstra stor gave i år. Og gaver er jo altid skønne:)

I februar måned vil jeg følgende…

  • Fejre Mattis fødselsdag. Han bliver 7 år.
  • En tur til Sverige for at opleve og lege i sneen. Mine børn klager ofte over, at de aldrig har oplevet meget sne. Så nu skal det være.
  • Mødes med Ladyklubben. Mine veninder fra folkeskolen. Det glæder jeg mig altid til, og det er længe siden vi sidst var sammen.
  • Til Gin-fest med min anden venindeklan. Det bliver helt sikkert underholdende som altid.
  • En tur til stranden med madpakker og varm kakao.

Hvad går du og drømmer om, der skal ske i februar måned?

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Februarbøger