3 Feelgood romaner til sommerstart

Legoland i Billund

I påskeferien var vi i Billund, og havde købt en kombibillet, så vi både kunne komme i Lego House og i Legoland. Vi har ikke været i Legoland siden, at Luca var 7 måneder, og Matti var ikke født, så derfor var det første gang for dem begge.

Vores første indtryk var, at det så lidt slidt ud. Vi syntes også, at forlystelserne var mere for mindre børn. Men op ad dagen, og jo længere vi kom ind i parken, jo flere sjove forlystelser var der. Parken var meget større end vi umiddelbart troede, så har du større børn med, så er det bare at sætte kursen mod den anden ende af parken, for der findes de sjove forlystelser.

Matti og jeg var en tur med Legotoget, som kørte rundt i Lego landskabet, hvor vi også så dyr og cowboys.

Det er vildt, hvad man kan bygge af Lego, og der var så mange imponerende udstillinger rundt om i parken.

Vi spiste frokost i Saloonen. Det var ikke det store hit. Jens og Matti fik de berømte Spareribs, og var ikke imponeret. De syntes, at det smagte lidt af for gammelt kød. Luca og jeg fik pommes frites. De smagte heller ikke helt godt, men ellers fin service og hyggeligt sted.

Det hjemsøgte hus var fyldt med vampyrer, spøgelser og monstre. Spejllabyrinten (som ses nedenuden) var lidt uhyggelig, da det var svært at komme igennem den, ellers var der ikke meget uhygge ved det hus.

Vandscooterne i Jungle Racers så umiddelbart kedelige ud, men til vores store overraskelse, var den rigtigt sjovt. Der var fart over feltet, og kilder i maven.

The Lego Movie World var sat op som en filmby. Det var som at være statist i filmen, og se de spændende kulisser..

Luca sluttede dagen af med en flyvetur i Apocalypseburg Sky Battle. Hun blev hejst 14 meter op i luften, og kunne flyve på hovedet og lave loops.

Vi nåede ikke alle forlystelser, selvom vi var der i 6 timer, og det var lidt ærgerligt. Så skulle vi komme i Legoland igen på et tidspunkt, så ved vi, at kursen skal sættes mod den anden ende fra starten.

På trods af halsbetændelse og en meget snottet dreng, havde vi en skøn dag, med solskin og godt vejr.

Legoland i Billund ♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 Feelgood romaner til sommerstart