Mali af Torben Mathiassen

//Reklame – Anmeldereksemplar fra Torben Mathiassen//

Dette er en lidt anderledes roman, men ikke mindst interessant. Det er en moppedreng på 500 sider, der handler om forandringerne, der sker på jorden på grund af, at vores klima ændrer sig. Jeg er meget interesseret i klimaet, og hvordan vi kan gøre det bedre, og derfor bliver det også interessant, at se hvad denne historie byder på.

Freja, Emilie, Christian og Magnus tager på deres livs rejse, sammen med to andre familier. Klimaforandringerne fryser Nordeuropa til, og mens alle andre rejser syd på, er nogle få familier blevet tilbage, i håbet om at de kan overleve, selvom manglen på mad og brænde hurtigt tager til.

Mændene går på jagt efter sælkød, og da de en dag ser en isbjørn, bliver de bange. Hvis isbjørnen er så tæt på, kan den ikke finde mad, og så kan det ende med, at den også går efter menneskerne. Derfor bliver de 3 familier enige om, at den eneste vej til overlevelse er at rejse sydpå.

Rejsen ned gennem Danmark og ind i Tyskland foregår med slæde hen over sne og is. De er magtesløse, bange og sultne, og aner ikke om der overhovedet er et håb om en fremtid.

Da de endelig ankommer til en flygtningelejr, finder de ud af, at de ikke betegnes som flygtninge ifølge international lov og FN. De tre familier bliver skilt ad, og skal nu kæmpe for at overleve i mødet med det ukendte.

Det er en ubærlig tanke, at vi har passet så dårligt på vores jord, at det værst tænkeligt, kan ende med ekstreme vejrforhold, hungersnød, fejlernæring og sygdomme. I denne historie er klimaforandringerne årsagen til en ny istid. Den ekstreme kulde og det voldsomt ustadige vejr, er livsfarligt for alle, og alligevel har de 3 familier, som bogen handler om, ikke andet valgt end at flygte fra deres hjem, og håbe på bedre fremtidsudsigter sydpå.

Rejsen ned igennem Danmark og videre ind i Tyskland mod Frankrig var lidt en gyser at læse om. Vejene var tomme, byerne var tomme eller i hvert fald bortset fra en Banegård i Tyskland, som var fyldt med lig. Jeg frygtede på hele rejsen, at dyr eller mennesker ville overfalde familierne, men bortset fra vejret som var vildt, gik rejsen heldigvis ok.

Mit hjerte gik næsten i stå, da Mali blev skudt. Det kom som et kæmpe chok, og jeg blev ved med at tænke, at jeg måtte have misforstået, det jeg læste. Deres skønne hund passede på dem, var deres kompas, og havde reddet dem flere gange fra at dø. Det var altså noget af et tvist på historien. Men jeg forstår selvfølgelig også godt, at havde de bragt den med ind i lejeren, ville der nok have opstået værre scenarier.

Beskrivelserne af lejren i Spanien var meget realistiske. Det var så virkeligt beskrevet, at jeg følte, jeg var der, og jeg var skræmt fra vid og sans. Familien sov i et stort telt 2 mand pr. feltseng, sammen med rotter og andre flygtninge. De hentede mad 1 gang om ugen, og skulle gå 4 kilometer ud, gennem menneskemængder der var så store, at det virkede umuligt, og gå 4 kilometer hjem igen. Og bare tanken om at de skulle på toilet eller i bad, var næsten ikke til at holde ud. Og sidste men ikke mindst, kunne man ikke stole på andre end sin egen familie. Frygteligt sted.

Jeg kan ikke forestille mig noget mere nedværdigende end at blive voldtaget foran sin mand og sine børn. Familien skulle stå skoleret foran den store og mægtige Thomas, fordi han forlangte Emilies madration hver uge. Han ville også give familien en reprimande, fordi Emilie ved et uheld var skyld i, at han faldt og blev til grin. Så på nul komma fem blev alle holdt fast af hans mænd, og Freja blev voldtaget foran hele sin familie. Ingen kunne gøre noget, men bare kigge på. Det var da virkeligt ubærligt for alle. Og det samme var Farhanas fortælling om manden, der ville give dem husly under deres flugt til Danmark, men på bekostning af, at hun sov hos ham hver nat, så han kunne voldtage hende igen og igen.

Personerne i bogen er først igennem en hård fysisk rejser, og bagefter en hård psykisk rejse og sygdom de kun kan vente på går over, hvis de ikke dør inden. Jeg håbede hele vejen igennem bogen, men håbet var svært at finde. Jeg var også utrolig spændt på at finde ud af, hvordan denne bog skulle ende.

Det er så mange episoder i bogen, jeg føler, at jeg mangler at kommenter på, fordi det er vigtigt eller grænseoverskridende. Jeg tænker, at bogen vil egne sig godt til en læseklub, da der er mange problematikker at snakke om igennem den. Det er også svært at sammenligne bogen med andre, jeg har læst, så sammenligningen bliver i forhold til at flygte, og leve et hårdt liv.

Hvis du kunne lide denne bog, kan du også læse:

• Nattens blomst af Nillou Zoey Johansen
• Livet du efterlod af Lotte Elmann Wegner

Mali af Torben Mathiassen ♥♥♥♥♥

/Janni