Hemp Eye Cream fra TONYMOLY

Martsmål

Endelig skinner solen udenfor. Der er bestemt ikke varmt, men regn og overskyet vejr hænger mig godt nok langt ud af halsen. Det er så trist og deprimerende, og man får overhovedet ingen energi. Nu melder vejrudsigten sol de næste mange dage, så jeg håber, at foråret er på vej.

Vi fik fejret Matti’s fødselsdag. Først for klassen som vi holdt på skolen. De havde alle pc’er med, og så havde vi hallen ved siden af, og de fleste spillede fodbold det meste af tiden. Det var en rigtig god aften. Lørdag og søndag var så for familierne, og det var også rigtigt hyggeligt. Matti fik alt, det han ønskede sig.

Luca og jeg var til J-Popcon i København med hendes veninder for første gang. Det er Danmarks største convention for japansk popkultur, og det var vildt. Der manglede ikke noget, arrangementet var så flot, og det var spændende, ikke mindst at se alle de fine kostumer. Så nu glæder vi os bare til næste år.

Luca er ved at få sit navn skrevet på Japansk.

Vi har bestilt et sommerhus i Saltum. Et sted som vi alle elsker at være, og hvor vi har været mange gange før.

Endelig fik jeg klippet og farvet mit hår, hvilket jeg også trængte til. Lidt lyse striber, lidt bundfarve og 15 cm af længden. Det føles kort, men det ser mere sundt og pænt ud nu.

Jeg har så travlt for tiden. Lige så snart en opgave er udført, kommer der en ny. Så jeg har ikke fået prioriteret at lave en plan for familieaktiviteter i weekenderne, men det er stadig en prioritet at få det gjort.

I marts måned vil jeg følgende…

  • Jeg er i humør til forårsrengøring- /oprydning, og så er det jo med at rykke på det. Jeg starter ovenpå først, så det bliver værelser, soveværelse og gangen.
  • På tur til Kaløvig Slotsruin.
  • Jens har fået et gavekort til Café & Bio, og det skal bruges. Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har lavet noget uden børnene. Det bliver hyggeligt.
  • Invitere venner på mexicansk aftensmad.
  • Lave en liste over hvordan man kan spare på strømmen.

Hvad går du og drømmer om, der skal ske i marts måned?

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hemp Eye Cream fra TONYMOLY