Dyrehjerte af Ulrika Rolfsdotter

I det mørkeste, der findes af Trine Lykke Loughran

//Reklame - Anmeldereksemplar fra Trine Lykke Loughran//

Forfatteren her har været nomineret til både en Bodil og en Jørgen Munch-Christensen debutantpris for en tidligere roman. Jeg frygter dog lidt, at skal læse denne bog, da jeg kender til barnløshed, og ved hvor svært det er at være i. Så en pakke kleenex er nok smart at have ved hånden, når jeg starter på historien.

Rebecca ønsker inderligt at blive mor. Hun bliver gravid flere gange, men barnet dør hver gang i maven, og det ender med, at hun må føde et dødt barn. Det fylder alt for Rebecca, og hun går konstant rundt, og bærer på en stor sorg. Efter fødslen af sin døde søn og alt det praktiske der hører til sådan en oplevelse, foreslår Rebeccas mand Simon, at de skal rejse til Gran Canarie for, at få det hele lidt på afstand.

Kort tid efter ankomsten til Gran Canarie forsvinder Simon. I hendes søgen efter ham tænker hun tilbage på sine forældres skilsmisse, sin egen opvækst hos moderen, og sit ægteskab med Simon. Svarene hun finder, forandre alt.

Hjerteskærende og voldsom historie, men også pragtfuld, da disse historier er uhyre vigtige fortællinger. Det var så stærk og inspirerende læsning, der gjorde mig både trist og rørt. Det er meget en person, skal udsættes for i et liv. Først en utrolig dårlig opvækst, så barnløsheden og tabet af flere fostre, og sidst men ikke mindst, en mand der kører på ens psyke.

Jeg kan slet ikke fatte, at nogle forældre ikke har forstået, hvad forældreskabet går ud på. Rebecca blev i sin barndom udsat for psykisk og fysisk vold af sin alkoholiske mor. Ofte var køleskabet tomt, så hun ikke fik noget at spise. Hendes negle blev klippet så langt ned, at hun fik betændelse, og havde ondt i flere dage. Og så sørgede moderen for, at det var Rebecca der følte skyld, selvom hun ikke var skyld i noget. Jeg får sådan lyst til at kramme mine egne børn lidt ekstra efter sådan en læseoplevelse.

Ægteskabet med Simon virker umiddelbart godt. Men i bund og grund bruger han hendes dårlig psyke, til at komme uden om sine egne løgne. Hvis man sætter spørgsmåltegn hele tiden, og hver gang får afvide, at man er psykisk ustabil, og vil ødelægge forholdet, vænner man sig til, at ens grænser overskrides. Barndommens dårlige oplevelser fortsætter desværre ind i Rebeccas voksenliv.

Hvis du kunne lide denne bog, kan du også læse:

I det mørkeste, der findes af Trine Lykke Loughran ♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dyrehjerte af Ulrika Rolfsdotter