Februarmål

Dyrehjerte af Ulrika Rolfsdotter

//Reklame – Anmeldereksemplar fra Alpha//

Første bind i en ny krimiserie som er delvist inspireret af overleveringer, overtro og historiske kriminalsager fra Ångermanland i Nordsverige. Det synes jeg, lyder spændende og lidt uhyggeligt. Denne bog er forfatterens debutroman, og blev udvalgt som en af de 30 bedste krimier i Dagens Nyheter i 2021.

Annie Ljung er vokset op i Nordsverige i Ångermanland. I dag bor hun i Stockholm, og arbejder som socialrådgiver. Annies mor er dement, og forsvinder pludselig fra det plejehjem, hun bor på, i byen hvor Anni er vokset op. Derfor bliver Annie nød til at rejse tilbage for, at hjælpe med at finde sin mor. Det er dog ikke med sin gode vilje, at Annie rejser tilbage til barndommens by. Stedet som hun flygtede fra, da hun var ung, fordi hun havde en frygtelig oplevelse.

Efter at Annie er vendt tilbage, bliver hendes mor hurtigt fundet. Samtidig forsvinder en 17 årig pige, og en anden ung pige prøver at begå selvmord. Da Annie kender forældrene til pigerne, bliver hun i byen for, at hjælpe til med at finde dem. Hun bliver hurtigt involveret i mysterierne, og de mange hemmeligheder blandt beboerne tvinger Annie til at se sine egne dæmoner i øjnene. Selvom det er mange år siden, at Annie måtte rejse fra byen, hjemsøges hun stadig.

Bogen er meget velskrevet, interessant og spændende, og selvom alle trådene først samles i de allersidste kapitler, keder jeg mig ikke på noget tidspunkt. Det fungerede godt, men det var en barsk læseoplevelse.

Jeg var begejstret for Annie. Hun indtog barndomsbyen på ny, og blev hurtigt indfanget at de mange hemmeligheder beboerne gemte på. Selvom hun manglende lyst, og følte usikkerhed ved at være der, formåede hun alligevel at støtte og hjælpe forældrende til de forsvundne piger under efterforskningen. Hun var modig, og der gemte sig lidt en ‘I don’t give a fuck’ attitude, under hendes skrøbelige historie.

Jeg fik et lidt ambivalent forhold til Johan. Han var sikkert en god mand, og fortjente selvfølgelig ikke den skæbne han fik. Men at han sagde Annis navn i søvne flere gange, mens hans kone lå ved siden af, og at han blev betaget at den unge pige på 17 år, fordi hun lignede Annie, og tilmed havde et forhold til hende. Det virkede lige voldsomt nok. Han var selvfølgelig et offer, men han var vel også skyldig?

Mange af hemmelighederne som kom frem i lyset var voldsomme, men der var også hemmeligheder som kunne virke voldsomme og mystiske, men som var ment ret uskyldige. F.eks. da Sven hægtede stålhegnet af, og tyren løb fri. Da Joel fandt en mobil, og beholdt den, fordi han ikke havde en, og da Sven flyttede liget fra vandet, fordi han ikke vil have, at politiet skulle mistænke ham og hans familie. .

Opbygningen af de mange hemmeligheder, der langsomt blev opklaret gennem bogen, var det der for mig bar bogen hele vejen. Der var hele tiden en ny hemmelighed, og jeg kunne ikke sætte bogen fra mig, før jeg kender dem alle sammen.

Hvis du kunne lide denne bog, kan du også læse:

Dyrehjerte af Ulrika Rolfsdotter ♥♥♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Februarmål