En enlig Lærke af Louise Roholte

//Reklame - Anmeldereksemplar fra Louise Roholte//

Louise Roholte er en dansk forfatter, der skriver historier til ugebladene. Hun har også udgivet flere børne- og ungdomsbøger, og var i 2016 nomineret til Orla-prisen. Nu skriver hun også voksenfiktion, og denne bog er en af resultaterne. Det bliver spændende at læse med.

Lærke er enlig mor til tvillinger, arbejder i et bageri på deltid, samt redigerer tekster for et ugeblad, og har alligevel svært ved at få pengene til at række. Når børnene besøger deres far, får de iPads, kører i flot bil, og tilbringer i øvrigt tid med fars’ nye kæreste. Lærke har svært ved at acceptere, at børnene har samvær med fars’ nye kæreste, da han ikke har nået at informere hende om den ændrede situation. Lærke ønsker selv en ny kæreste, men ved ikke hvornår hun skal finde tiden pga. arbejdet, og så er børnene 10 ud af 14 dage hos hende.

Da børnene en lørdag aften er hos deres far, dukker en maskeret mand pludselig op udenfor Lærkes vindue, og kigger ind på hende. Han smadrer hendes vindue, og råber til hende, at hun skal blande sig uden om. Lærke ved ikke hvad det handler om, men efter episoden bliver hun bekendt med, at der har været flere voldsomme indbrud og afpresninger iblandt hendes omgangskreds. Journalistgenet kommer op i hende, og hun begynder at snuse lidt rundt, for hun vil gerne vide, hvad det er der foregår, og hvad hun skal blande sig udenom.

Dejlig historie om hverdagen hos en enlig mor til to. Og lige en skilsmisse efter mit hoved. Selv om Lærke gennem sine børn finder ud af, at eksen har fundet sig en ny kæreste, og hun føler en bitterhed, som hun har svært ved at styr, formår hun alligevel at snakke pænt om han til børnene, og tilmed også til ham, når de ringer sammen. Jeg tænker, at det til tider er hårdt, men gud hvor er det bare det rigtige at gøre på alle måder. Hun lader han også få børnene et par lørdage, hvor det ikke er hans weekender, da de skal til fest hos den nye kærestes familie.

Søde dejlige Lemmy som kun vil være og bo hos Lærke. Jeg fik jo helt lyst til at få hund igen. Han beskytter Lærke, løber hjem til hende, og kan ikke gå forbi hendes hjem, uden at ville ind. Da han så skal bo permanent ved hende, bliver han en delehund ligesom børnene, og for børnenes skyld. Han skal være der, hvor børnene er, og eksen er lige så begejstret som børnene. Genialt. Gad vide om det sker i virkeligheden?

Puha jeg kunne næste ikke læse passagen, hvor den maskerede mand stod udenfor Lærkes vindue, og kiggede ind på hende. Det var så uhyggeligt. Jeg kunne lige se at det skete for mig. En mørk aften, alene hjemme og så med et smadret vindue. Jeg ville ikke kunne gå i seng. Heller ikke selvom vinduesrammen fik en papplade på godt med gaffatape. Det var en meget realistisk og uhyggelig scene.

Jeg var vild med den anden sidste side i bogen. Telefonsamtalen mellem Lærke og politibetjenten Jonas Ravn. Det var så skønt et svar, Jonas gav til Lærke, da han sagde, at han ikke vidste, om han kunne spise flere hindbærsnitter. Jeg blev helt varm inden i, og måtte samtidig grine højlydt.

Hvis du kunne lide denne bog, kan du også læse:

• Havunger af Helle Mogensen
• Malstrøm af Helle Mogensen

En enlig Lærke af Louise Roholte ♥♥♥♥

/Janni