33 julefilm jeg elsker

Malmösyndromet af Keld Broksø

//Reklame - Anmeldereksemplar fra Keld Broksø//

Dette er forfatterens syvende spændingsroman, og hovedpersonen den danske kriminalbetjent Stefan Kushova Andersen er genganger fra bogen Fjendespor, som jeg har anmeldt her. Det tyder på, at det bliver en hårdkogt læseoplevelse, med alt hvad den kan trække i våben, gidsler, krig og hvad der ellers hører til. Uhh det bliver spændende.

Kriminalbetjenten Stefan er under karantæne fra det danske politi, og har isoleret sig i Sverige ved en smuk højmose. Han finder et lig i mosen, men da det svenske politi ankommer til gerningsstedet, er liget forsvundet, og de tvivler i øvrigt også på, at der overhovedet har været et lig. Stefan tager tilbage til gerningsstedet for at lede efter spor. Han bliver beskudt af en snigskytte, mens han er på usikker grund. Alligevel lykkedes det ham, at finde en kaffekande med et skudhul, som han kan tage med til politiet som bevismateriale.

Og herefter går det kun en vej. Stefan beslutter, at starte sin egen efterforskning, som fører han til Ukraine, og tilbage til både Danmark og Sverige. Han finder et illegalt våbenlager, med hjælp fra naboen, og sagen begynder så småt, at pege i retningen af racistmiljøet og sverigedemokraterne.

Jagten går ind på bagmændene, og de små fisk er ikke interesseret i at røbe noget som helst.

Handlingen var bestemt ikke forudsigelig. Jeg blev overrasket flere gange, og skulle læse helt til slutningen for, at gennemskue alle dækhistorierne og finde den rigtige skurk. For jeg havde mange bud undervejs, men der var nye twists hele tiden, så spændingen blev trukket til det sidste.

Jeg var dog lidt splittet omkring historien. For mens det på den ene side var spændende at læse om opklaringsarbejdet, omkring liget i mosen, og hvad dertil fulgte, blev der snakket en del politik, hvilket for mig til tider blev en lille smule langstukket.

Der var mange spændende mysterier i historien. Jeg ville godt have gravet lidt mere i Åkes liv og hans lyssky affære. Det var lidt som om, at det var ret omfattende, og kunne blive en hel historie i sig selv. Der blev sagt flere gange, at han ikke stod til at hjælpe, hvilket gør det ret interessant. For hvad var det lige for en opvækst, han havde haft, og ikke mindst givet videre til sin datter. Og så var der Åke’s datter Lisa, som jeg faktisk var ret betaget af. Hun irriterede mig lidt, men på den gode måde. Jeg kunne ikke helt regne hende ud. Hun var menneskelig, og virkede meget sårbar. Jeg havde sympati for hende, men på den anden side, var jeg også i tvivl, om der var lidt skurk over hende.

Jeg fik ikke rigtigt et personligt forhold til de forskellige karakterer, da der var mere fokus på handlingen end på personbeskrivelserne, hvilket i øvrigt også kan noget. For nogen gange bliver krimihistorierne bare bedre, når der er mere fokus på historien og mindre på personerne. Jeg var til gengæld vild med plottet. Jeg syntes, at det var godt og gennemtænkt, og kunne rigtig godt lide, at skurken skulle findes tæt på egne rækker.

Hvis du kunne lide denne bog, kan du også læse:

Malmøsyndromet af Keld Broksø ♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

33 julefilm jeg elsker