//Reklame - Anmeldereksemplar fra HarperCollins//
Endnu en bestsellerforfatter som både har ligget
Se næste indlæg >
3 anderledes og gode læseoplevelser
Fælles for disse bøger er, at de er fantastiske læseoplevelser. Det er bøger, jeg ikke selv ville have valgt ud, men som har givet mig en masse. Efter end læsning er jeg blevet beriget med en fantastisk oplevelse, jeg bestemt ikke ville have været foruden. Så derfor er de nu valgt ud, og jeg anbefaler dem til dig.
Nattens blomst af Nillou Zoey Johansen
Det er en mærkelig følelse, jeg sidder tilbage med efter at have læst bogen. For på den ene side er jeg meget fanget af Zibas historie, og vil bare vide mere. Hvad sker der med hende, og hvad bringer livet hende? Men på den anden side synes jeg også, at historien er så hjerteskærende, at den faktisk ikke er til at holde ud at læse.
Det er så frygteligt et samfund at vokse op i, i hvert fald for piger. De må ikke lege eller gøre sig beskidte, de skal være pæne hele tiden. De får ikke lov til at være børn. De tiltaler deres forælder som De, og må ikke kigge dem i øjnene. De skal bare være pligtopfyldende, gode i skolen og stræbe efter at opnå de mål, som forældrene har sat. De får ingen kærlighed eller omsorg, men må det meste af tiden passe sig selv.
Under Zibas opvækst bliver hendes mor gennembanket af hendes meget tyranniske mand, men hun bliver kun selv slået en gang som barn, inden hun blev gift væk som 16 årig, og flyttede sammen med sin mand. Med tiden bliver også hun gennembanket af sin mand. Oftest bliver hun banket først, og voldtaget bagefter, mens han undskylder. Hun opfører sig også meget våget. Ikke at det retfærdiggør det, men hun er stor fortaler for kvinders frihed og kvinderettigheder, og alligevel slår hun så sine egne små piger, når de ikke gør, som hun siger. Og da hun ikke må slå dem mere for sin mand. Truer hun dem, og beder manden om at straffe dem. Det er frygteligt at læse om, når Ziba bliver slået, men det er da endnu værre, når det går ud over pigerne.
Tænk sig, at hun knalder udenom med fremmede mænd. Hun har selvfølgelig brug for nærhed og omsorg, det er jeg med på, men jeg kan slet ikke forstå, hvordan hun tør det. Tanken om at blive gennembanket og taget kvælertag på, samt voldtaget er jo ikke til at bære. Hun er meget modig, eller også er hun måske bare ligeglad. Hun står i hvert fald op for det, som hun tror på.
Hun stræber hele bogen efter at blive en fri, rig, og en respekteret kvinde. Hun er ulykkelig, og drømmer om kærlighed og det glamourøse liv. Hun gemmer penge alle steder, i skuffer, i grydelappe og tøj. De gemte penge bliver ofte nævnt, men jeg finder aldrig rigtig ud af, hvad hun bruger de penge på. Måske ligger det i kortene, men jeg kunne godt have ønsket mig, at de blev gjort til nytte.
Jeg kunne fortsætte et stykke vej endnu, men jeg tænker også, at du selv skal læse bogen. Den er også perfekt til at være en bogklubbog, for det er en rigtig diskussionsbog. Der er så mange ting, man kan diskutere, og dobbeltmoralen er høj. Får du først åbnet bogen, er den svær at slippe igen.
Jordens salt af Jeanine Cummins
Alt det drama der har været omkring bogens udgivelse og forfatteren, fortsætter også i historien. Sikken en grum læseoplevelse. Jeg holdt praktisk talt vejret igennem hele bogen. Hver gang én grum oplevelse var overstået, startede der en ny, og ligesom hovedpersonernes adrenalin pumpede for vildt, gjorde mit det også, og jeg turde ikke trække vejret, af frygt for at nogen kunne høre mig, eller lukke øjnene, af frygt for at nogen ville tage mit barn.
Historien om hvordan Lydia og Javier opbygger et dybt og inderligt venskab med litteraturen og døden som fællestræk. Et venskab der grænser til en følelse af forelske, og alligevel ikke. For så at finde ud af hvem javier er, og hvad han står for, er så hjerteskærende. Og at Javiers lader sit problem gå ud over Lydia og Luca, som efterfølgende skal gennemgå en lang og opslidende rejse, som måske bare er nyttesløst, er intet mindre end brutalt.
Men sikke en stor roman med skæbne som hovedtema, og personer der tager magten over deres eget liv. Det kommer især til udtryk igennem Luca. Den lille dreng der ikke snakker, som skal vise sig at være både skarp, modig og ikke mindst sej. Han står igennem det meste, selv det mest grufulde, og alligevel fortsætter kampen, selvom han ikke kan mere. Han er helt klart min yndlingsperson i historien.
Der var meget der rørte mig i historien, men jeg glemmer ikke Soledad og Rebecas historie. Pigerne er smukke, og af den grund bliver de udsat for den ene voldtægt efter den anden, og den ene bliver tilmed gravid. De måtte flygte fra deres forældre, for at beskytte dem, hvilket bliver forgæves, og i så ung en alder har de kun hinanden, og er blevet voksne på få måneder. Det ønsker man jo ikke for sin værste fjende.
Historien er hjerteskærende, brutal og meget aktuel. Den har fået en plads i mit hjerte, og vil helt sikket også finde en plads i din. Læs den, du vil ikke gå glip at historien.
Dansende Biler af Camilla Nellemann
Så spændende og interessant en bog, om en kultur jeg ikke vidste noget om, men som jeg er blevet ret fascineret af. Jeg synes, at det er vildt spændende, at læse om, for den japanske kultur er så anderledes end den danske kultur på rigtig mange måder. Hvis man opholder sig i en anden kultur, synes jeg, at man skal tilpasse sig, hvilket Camilla også gør. Det interessante ved at læse bogen, er fortællingen om hvordan Camilla oplever og føler mødet med det japanske folk. For der er flere sammenstød, som Camilla bider i sig, men der er også mange interessante aspekter som gør, at jeg får lyst til at rejse til Japan.
Japan har mange etiketter, og en af dem er, at sidde på gulvet til bl.a. teceremonier. Jeg ville slet ikke kunne overskue, at skulle sidde på gulvet ret lang tid, og da slet ikke på knæ eller i havfruestilling. Men Camilla fortæller også, at hendes ben ofte sover, når hun har siddet ned for længe. Det er også en lidt sjov historie, da Camilla får skæld ud for at hænge sine trusser til tørre, da en mand synes, at det er upassende, for hvad vil hans kone ikke sige, hvis hun vidste det, og da Camilla så skal fjerne dem, mangler der et par. Arbejdsfordelingen i Japan tiltaler mig heller ikke. Kvinderne passer hus og børn, og mændene har de fede jobs og tjener pengene.
Ud over kulturhistorien, handler bogen også om atomindustrien efter Fukushima-ulykken. Camilla snakker med mange forskellige japaner, og finder hurtigt ud af, hvor meget ulykken fylder hos japanerne. 2 år senere er der stadig oprydningsarbejde, og nogle japanere har viet deres liv til dette arbejde, og til at hjælpe dem videre, som mistede alt.
Jeg har fået et lidt ambivalent forhold til den Japanske folk. For på den ene side virker de utroligt gæstfrie, hjælpsomme og venlige, men på den anden side, synes jeg historien om Camillas første værtsfamilie, og måden hun bliver behandlet på, er lige streng nok. At hun som ung pige, rejser så langt væk for, at få sit livs oplevelse. Og da hun lejer en lejlighed af et ægtepar som voksen kvinde, og manden har behov for at vide, alt hvad hun foretager sig, virker altså lidt ulækkert. Jeg synes også, at det er mærkeligt, at man som lærer, i et lærer og elev forhold nærmest må tryne og snakke ned til eleven, som Camilla mærker flere gange på universitetet, som hun er tilknyttet.
Jeg har haft en fantastisk rejse med Camilla i Japan, og jeg vil gerne afsted med min datter. Jeg er dog noget bekymret for, at falde i, når det kommer til etikette. Jeg har lært meget om Japan, og det japanske folk, hvilket har været dybt interessant, da jeg elsker ny viden om andre lande. Så tak for turen Camilla, det har virkelig været en dejlig rejse.
/Janni
Ingen kommentarer endnu