Tedyrkerens hustru af Dinah Jefferies

Vega Green i Alanya – Tyrkiet

Det er 3 år siden, at vi sidst var ude at flyve, og i år kom vi endelig afsted igen. Turen gik til Alanya i Tyrkiet med 7 overnatninger på Hotel Vega Green. Det kan godt mærkes, at det er længe siden, at vi sidst var afsted, for vi nød den meget mere, end vi havde regnet med.

Fra lufthavnen i Antalya til Vega Green i Alanya er der ca. 2,5 timers køretid. Det trestjernede hotel er i 1 bygning med 72 værelser i alt. Yderligere har hotellet motionsrum, spaafdeling og 1 pool med 2 vandrutschebaner. Der er 1 km til shoppinggaden, men der ligger flere små indkøbssteder i nærheden.

Vi ankom til hotellet kl.4 om morgenen, og var trætte efter den lange tur. Og så mødte vi den sødeste mandlige receptionist, som gav os en rigtig god modtagelse. Han var meget serviceminded, og hjælp med Wifi, inden vi gik op på hotelværelset, og som iøvrigt virkede upåklageligt.

Og derefter kommer det vigtigste øjeblik for mig på hele rejsen – hotelværelset, som heldigvis var lækkert med pænt nyt inventar. Det havde en fin størrelse og lille fint køkken. Der var rent og pænt, og udsigten fra altanen var perfekt. Bjerget ses til højre, og foran har vi stadion. En ulempe var, at når vi gik i seng, og der var helt stille på værelset, var der meget lydt, når de andre gæster gik ude på gangen.

Poolen var ok, men lidt lille. 2 vandrutchebaner som var tændt lidt på skift, altså ikke hele tiden. Uanset hvad tid vi kom ned til poolen, kunne vi altid få 4 solsenge ved siden af hinanden. Vi oplevede ikke håndklæderyttere ved poolen. Musikken var tilpas i højden, og der var pænt og rent over alt.

Restauranten var også god. Der var mange retter på menuen, både for børn og voksne, og så var det billigt. Vi betalte ca. 200 kr. for 4 personer inkl. drikkevarer. Manden smagte godt, og servicen var også i top her. Vi fik også leveret mad til værelset et par gange.

Matti og jeg var i Hammam. Lækker oplevelse også for børn. Først var vi en tur i sauna, så dampbad, peeling, afslapning med frugt og vin. Derefter fiskebad til fødderne og til sidst den lækreste massage. Hun var virkelig dygtig, hende der masserede mig.

Så alt i alt et rigtig fint og rent hotel, i dejlige og rolige omgivelser, hvor servicen var i top. Og et sted vi helt sikkert gerne besøger igen.

Vega Green i Alanya – Tyrkiet ♥♥♥♥

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tedyrkerens hustru af Dinah Jefferies