Havunger af Helle Mogensen

Hald Ruin & Hald Hovedgaard ved Viborg – Gratis glæder for børn

Her får man meget mere, end man havde regnet med. Vi skulle se en Ruin, men fik også Hald Hovedgaard, en naturskole med blåsted, tekster, fantastiske omgivelser, og den vildeste udsigt.

Den store fine Hovedgård bruges af Dansk Forfatter- og Oversættercenter, og i laden findes der en udstilling om områdets historie.

Parken eller haven om man vil, som ligger foran Hovedgården, er fransk inspireret og kæmpe stor. Perfekt til picnic, hygge og legende børn.

Udsigten fra Hovedgården ser sådan ud. Det er så smukt, og omgivelserne er helt fantastiske. Vi havde regnet med at finde en Ruin ude på en mark, så det blev pludselig en helt anden oplevelse, da vi fik dette syn.

Der er et stykke vej ud til Ruinen. Står du med ryggen til hovedgården, skal du til venstre og følge vandet hele turen, som går gennem skoven, langs marken og over broen.

Ruinen var under renovering, så det var begrænset, hvor vi kunne gå ind, men der var et par enkelte steder som her. Den fremtrædende part er borgens tårn, som også var et kanontårn.

Og her kunne vi bare gå igennem, og komme ud til vandkanten på den anden side.

Vi så det selvfølgelig først, da vi gik tilbage igen, men der var tekster et par steder på trapperne.

Der er så meget historie på dette område, så man kan få flere timer til at gå her. Børnene kan løbe og lege i parken, i skoven og på markerne. Flere steder findes der plancher, der fortæller om det pågældende sted.

Stedet er et berømt udflugtsmål. Vi har planlagt, at vende tilbage, når vejret bliver lunere, og vi kan have picnic med. Bare sidde i græsset, spise og nyde omgivelserne. Det bliver skønt.

Der findes p-pladser på steder, og det er nemt at komme frem dertil.

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Havunger af Helle Mogensen