Forfatterpostkort fra Heidi Kølle Andersen

Klatreparken i Randers

En tur i klatreparken ved Randers giver vilde og sjove udfordringer og oplevelser i trætoppene.

Man må klatre, lige så længe man vil. Sidste sommer var vi i Klatreparken i Odense, hvor der var en begrænsning på 3 timer. Så det er luksus, hvis man ellers har kræfter tilbage til den tid.

Banerne er fyldt med forhindringer og aktiviter som rutchebaner, net, balancebomme, svævebaner og meget mere. Hvert træ har en platform, hvor man kan lande, inden det går videre til næste aktivitet. Der er flere forskellige baner i træerne. Minibanerne, 6 baner med forskellige aktiviteter og Tårnet.

  • Minibanerne bruges til at øve, og finde ud af sikkerhedssystemet. Når de ikke bliver brugt til instruktion, må alle bruge dem, og det er gratis.
  • Bane 1 har 8 aktiviteter med en højde på 3-5 meter. Børn op til 8 år skal være sammen med en voksen.
  • Bane 2 har 13 aktiviteter med en højde på 3-5 meter. Børn op til 8 år skal være sammen med en voksen.
  • Bane 3 har 12 aktiviteter med en højde på 8-11 meter. Børn op til 8 år skal være sammen med en voksen. Er mere udfordrende end bane 1 og 2.
  • Bane 4 har 16 aktiviteter med en højde på 8-11 meter. Børn op til 8 år skal være sammen med en voksen. Er mere udfordrende end bane 1 og 2.
  • Bane 5 har 22 aktiviteter med en højde på 13-20 meter. Fra 12 år. Hvis man er under 12 år, og har gennemført bane 3 og 4 uden problemer, kan der gives tilladelse af en instruktør, og i følgeskab med en voksen. Banen er den sværeste, mest krævende og vild, med et afsluttende frit fald.
  • Bane 6 har 10 aktiviteter med en højde på 13-20 meter. Fra 12 år. Hvis man er under 12 år, og har gennemført bane 3 og 4 uden problemer, kan der gives tilladelse af en instruktør, og i følgeskab med en voksen. Banen er mellemsvær med flere lodrette baner.
  • Tårnet er en ekstra udfordring, hvis du ikke har fået nok. Tårnet er 16 meter højt, og du kommer kun ned ved at springe ud i frit fald. Kan tilkøbes til klatrebanerne.

Luca gik banerne 1 til 4 og nr. 6. Det kunne hun godt. Til sidst var hun træt i arme og kroppen, og derfor prøvede hun ikke bane 5, som er den sværeste. Jens og Matti gik sammen på banerne 1 til 4. Bane 1 og 2 var ikke noget problem. Bane 3 og 4 var høje, og Matti blev lige lidt nervøs, da han pludselig var højt oppe. Men heldigvis gik det over, så han gennemførte, og var stolt. Hvis man ikke kan gennemføre, fordi man bliver for bange, kan man blive hentet ned ved hjælp af en guide.

Naturomgivelserne er skønne, og hvis du ikke skal klatre ligesom mig, kan du hygge dig på jorden, ved bænkene eller i hytten. Her kan der også købes drikkevarer, snacks og is. Man må også selv medbringe mand og drikke, og vil du grille eller lave bål, er dette også muligt. Ved P-pladsen 100 meter væk findes der også et WC.

Det er virkelig en god aktivitet, og du får udfordret din motorik, din styrke og ikke mindst om du har højdeskræk. Børnene glæder sig allerede til næste gang.

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forfatterpostkort fra Heidi Kølle Andersen