Øen af Nillou Zoey Johannsen

5 ting der skal gøre mit liv lidt bedre i Maj

Vi fik lige en lille smagsprøve på sommeren, da Luca og jeg var i København, men jeg håber inderligt, at den er på vej, for luften er stadig kold, og jeg længes efter en lunere brise, så vi kan få startet grillen op på terrassen og hoppe i sommertøjet.

Luca og jeg var på bustur til København i påsken. Vi tog bussen fra Aarhus til DGI byen, og gik rundt i København hele dagen. Vi hyggede os, besøgte flere forskellige butikker og så også nogle seværdigheder.

Vi var i Nyhavn, hvor vi var et smut forbi Vaffelbageren, og fik nogle lækreste milkshakes.

Vi gik over slotspladsen, og var inde og se Marmorkirken (Vor Frue kirke), som er en ret flot kirke.

Vi var i Lucas nye yndlingsbutik, som er Faraos cigarer, og ligger i Skinnergade. Hun købte 2 japanske tegneserier og en japansk figur. Det var helt klar højdepunktet på turen for hende.

Jeg er så småt igang med at tage billeder af mine tøjsæt, og det er faktisk ret skønt. Så er det hurtigere og nemmere at finde et sæt at tage på om morgenen. Det kan altså anbefales, hvis du også kender tøjkrise-problematikken.

Sommerferien er bestilt og planlagt. Den blev ændret i sidste øjeblik. Vi skulle have besøgt Ærø, men vi kunne ikke finde de overnatningsmuligheder, som vi ønsker. I denne tid hvor mange sikkert holder ferie i Danmark, er vi nok for sent ude med, at bestille overnatningsted, og derfor har vi nu valgt Fanø, for en Ø-ferie skulle det altså være. Læs mere her.

Vi bagte lækre mini donuts i vores donutsjern, og brugte denne opskrift.

Så har jeg fundet en swimmingpool med udstyr, som kunne være en mulighed. Det betyder, at vi lige skal have en snak med børnene om, hvor meget de tror, at de har lyst til at bade, inden vi investerer i dette udstyr.

I Maj måned vil jeg følgende…

  • Købe sæsonkort til Djurs Sommerland så er der underholdning til hele sommeren.
  • Bestille tid hos Frisøren. Nu er børnene blevet klippet, så nu må det være min tur.
  • Se Papirhuset på Netflix.
  • Gå tur på kunstruten i Randers. Der findes 4 forskellige ruter. 1 km, 2 km, 5,5 km og 6 km. Så må vi se, hvilke tur vi lyster. Tænker at det bliver en af de to sidste.
  • Rengøre havemøbler og finde grillen frem. Hvis vejret bliver godt, skal vi selvfølgelig grille.

Hvad går du og drømmer om, der skal ske i maj måned?

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øen af Nillou Zoey Johannsen