Ulvesommer af Hans Rosenfeldt

Jeg er vild med serien om Sebastian Bergman, som Hans Rosenfeldt har skrevet med Michael Hjort. Jeg er vild med Sebastian Bergman, som er både skøn og ubehøvlet, hvilket er det, jeg elsker ved serien. Derfor bliver jeg også nød til at læse denne bog, og håber at der er en snert af det, som jeg også kan lide i den anden serie.

Politiet i Haparanda har fundet en død ulv. Efter nærmere undersøgelser af ulven viser det sig, at den både er forgiftet, og har rester af et menneske i maven. Tæt på ulvens findested, finder politiet resterne af liget begravet, og de finder også spor efter en bilulykke, hvor 2 biler har været involveret.

Midt i efterforskningen dukker en russisk kvinde op i byen, og begynder at snuse rundt, og stiller spørgsmål. Byen har mange hemmeligheder, og flere mennesker er tilsyneladende involveret på den ene eller anden måde, men den russiske kvinde venter gerne længe på, at få svar, for hun er nemlig rigtig god til at vente på, at folk begår fejl.

I den lille by tiltager de grufulde forbrydelser, og Hannah Wester og resten af politistyrken får nok at se til, for de skal snart finde ud af, at andre er interesseret i at opklare sagen før dem. Og det bliver også værre, end politiet kunne forestille sig.

Spændende krimi, som på ingen måde kan sammenlignes med Sebastian Bergman serien. Men Rosenfeldt skal selvfølgelig finde sin egen stemme, og det gør han bestemt her.

Hanna Wester er en spændende kvinde. Hun er politichef, gift og har børn med Thomas, hvor af det ene barn er død. Han er begyndt at trække sig lidt i deres forhold, hvilket hun er sur og skuffet over. Af den grund har hun en affære med sin kollega, selv om hun elsker Thomas. Et andet problem er, at Hanna er sikker på, at deres afdøde barn er dukket op til overfladen igen, men hun har svært ved at overbevise Thomas.

Thomas er fantastisk. Han står ikke i vejen for sin kones drømme og gøremål, men støtter op. Dog trækker han sig langsomt fra hende igennem historien. Der er selvfølgelig en grund til, at han trækker sig, og tager afstand fra sin kone. Han kender også til hendes affære, men han har en bagtanke med hele setuppet. Og den bagtanke er faktisk både en fin og sørgelig gestus.

Jeg kunne godt lide historien om den russiske kvinde Katja, hvilke er både tragisk, og på sin vis god. I en meget tidlig alder lever hun som gidsel i sit eget hjem. Hun bliver befriet, og rejser væk med sin nye familie. Nu hvor Katja er voksen, og har et meget vigtig job (mener hendes familie), finder vi ud af, at hun har levet som gidsel, sådan tolker jeg det i hvert fald. For hvis hun ikke udfører sit job, uden at skabe opmærksomhed, får hun store problemer.

Det er altid interessant, når kriminaliteten er international, for det medfører ofte grovere vold og indblik i en anden spændende kulter, og mange ting bliver gjort på en anden måde, end den vi kender. Og sikke en cliffhanger, den glæder jeg mig til at høre mere om i næste bog.

Hvis du kunne lide denne bog, kan du også læse: