3 spændende krimiserier du skal lytte til

Pizzapie med blomkål & ost

Pizza kan laves på uendeligt mange måder, fx efter smag, humør eller hvad man har i køleskabet. Og en dejlig salat til er altid lækkert. Jeg elsker pizza, og kan nemt spise det 1 gang om ugen, men det er jeg vist den eneste i dette hus, der kan. Nuvel har jeg lavet en pizza med blomkål, selvom jeg ved, at jeg er den eneste der spiser den, men lækkert er det.

Til 4 personer

  • 7 g tørgær
  • 550 g fintmalet durummel
  • Olivenolie
  • 2 løg
  • 50 g smør
  • 1 tsk oregano
  • 7 dl letmælk
  • 1 lille blomkål
  • 60 g cheddarost
  • Salt & peber

Pisk gæren sammen med 3 dl håndlunt vand, lad det stå i 2 min., kom det derefter op i en stor skål sammen med 500 g mel og et godt, stort nip salt. Rør det hurtigt sammen og ælt det til en blød, elastisk dej. Gnid dejen let med olie, kom den tilbage i skålen, dæk med et rent fugtet viskestykke og lad den hæve i ca. 1 time til dobbelt størrelse.

Skræl i mellemtiden løg og skær dem i tynde skiver, kom dem i en gryde sammen med smør, oregano og et stænk vand. Steg det ved jævn varme i 10 min., rør ofte undervejs, rør derefter 50 g mel i, tilsæt derefter mælken lidt ad gangen under omrøring, så der dannes en hvid, opbagt sauce. Skær blomkålen i buketter, og kom det hele i gryden. Lad det simre i 30 min., rør undervejs, sluk for blusset, riv osten i og rør rundt, smag til med salt og peber og lad det køle lidt af.

Varm ovnen op til 240 grader. Pensl en ovnfast tefalpande på 30 cm let med olie eller brug en bradepande på 25 x 35 cm, pres dejen ned i den i et jævnt lag helt ud til kanten. Fordel blomkålsfyldet ud over, og lad dejen hæve til dobbelt størrelse igen. Bag pizzapien nederst i ovnen i 2o min. eller til den er sprød, gylden og smeltende lækker.

Håndfuld 1 + 2 – Blomkål og løg

Håndfuld 3 –

Håndfuld 4 – Durummel

Fedt – Olivenolie, cheddarost og smør

Mælkeprodukt: Letmælk

Smagsforstærkere: Oregano, salt og peber

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 spændende krimiserier du skal lytte til