21 ting at gøre når du skal blive hjemme

Ti små åndedrag af K.A. Tucker

Dette er en af de meget få bøger, jeg aldrig har fået læst, som er udgivet på Lovebooks. Jeg er vild med bøgerne fra det forlag, og kan anbefale hver og en. Så nu glæder jeg mig ekstra meget til denne, som sikkert også bliver den sidste, da Maya Banks bøgerne ikke lige fanger min interesse. Jeg er vild med kærlighed, og det lyder til at blive en rigtig god historie.

Kacey og hendes lillesøster bor ved deres tante og onkel. Da deres forældre, kacey kæreste og bedste ven er blevet dræbt i en bilulykke 4 år tidligere. Onklen har prøvet at forgribe sig på Kaceys lillesøster, så Kacey hader at bo hos dem. En dag tager hun lillesøsteren, og stikker af. De flygter fra Michigan til Miami, hvor Kacey har fundet en lejlighed til dem.

De får et par nye naboer. På den ene side bor Storm med sin datter, og på den anden side bor den lækre Trent. Storm skaffer Kacey et job, og hendes lillesøster starter i skole. De får et godt og tæt venskab, og støtter og hjælper hinanden. Kacey lukker dog ikke op, og fortæller om sin indre vrede.

Trent dukker op diverse steder, hvor Kacey befinder sig. Han er meget tiltrækkende, men også hemmelighedsfuld og tilbageholdende. Ligesom Kacey, bærer han også på en hemmelighed, og det kan få fatale konsekvenser, hvis den kommer frem.

Det er virkelig et godt persongalleri. De mange personer kan næsten ikke blive mere forskellige. De er alle interessante, har spændende baggrundshistorier, ser forskelligt ud, kan virke mystiske, men i bund og grund vil de hinanden det godt, og støtter og accepterer hinandens forskelligheder, hvilket gør dem til én stor familie.

Jeg elsker Kacey, og hendes omsorg for lillesøsteren. Hun vil gøre alt for hende, og arbejder hårdt for, at hun kan give hende en universitetsuddannelse. Hun gør til gengæld ikke meget for sig selv. Kacey træner hver dag både for at tømme sit hoved, men også for at komme af med sin vrede og for at beskytte både sig selv og lillesøsteren. Hun er afhængig af træningen, ligesom hun har været afhængig af sex for at overleve. Men at snakke med nogen om problemerne er umuligt, når men ikke selv mener, at der er et problem.

Og hvor heldig har man lov til at være med sådan en nabo som Storm. Selvom hendes store bryster bliver lidt af et humoristisk indslag, så er hun jo den perfekte person til at blive en del af Kaseys liv. Man er aldrig i tvivl om, hvor man har Storm, eller hvad hun føler og tænker. Hun er den perfekte veninde, og det bedste der kunne ske for Kacey.

Så forestiller jeg mig ellers, at Trent er noget af en lækker snack. Sød, omsorgsfuld, lækker krop, ser godt ud og så videre og så videre. Det er lidt som om at de mandlige hovedroller i bøger, altid er lidt mere lækre, end de mænd der findes i virkeligheden.

Slutningen er simpelthen så magisk, rørende og helt fantastisk. Det var ikke sådan en slutning, jeg havde set komme, eller jov noget af den, men bestemt ikke det hele. Og kleenex er desværre en nødvendighed, hvis du skal kunne læse hele historien til vejs ende.

Ti små åndedrag af K.A. Tucker fra Lovebooks ♥♥♥♥♥♥

Hvis du kunne lide denne bog, kan du også læse:

/Janni

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

21 ting at gøre når du skal blive hjemme