Sakura foaming shower gel fra Rituals
Jeg har altid været stor fan af skønhedsprodukter, og elsker at fordybe mig i et nyt spændende produkt. Men lige præcis shower gel har aldrig været indenfor den interessante kategori. Jeg har aldrig haft en aha-oplevelse med produktgruppen, og har derfor heller ikke lagt den store interesse deri. Men det er helt bestemt lavet om nu. For denne shower gel hører til i toppen af fantastiske og meget lækre produkter.
Rituals foaming shower gel er fra Sakura serien, og har en duft af kirsebærblomst og økologisk rismælk.
Gelen omdannes til skum, når den kommer i kontakt med vand. Den er drøj i brug, så pas på når du trykker den ud.
Jeg er helt vild med denne shower gel. Flasken er flot, i et pænt, hvidt og enkelt look. Konsistensen er silkeblød og lækker, at smøre kroppen ind i. Jeg elsker den dejlige, søde og vidunderlig duft, og den minder mig om en lækker spaoplevelse. Jeg glæder mig til, at skal bruge den i badet hver morgen.
Jeg kan ikke mindes, at jeg har prøvet produkter fra dette mærke før, men jeg glæder mig allerede til at starte et nyt bekendskab og prøve flere.
Denne shower gel kan nemt blive kendt for den dejlige duft, og hører til under skønhedsklassikere, og vil helt sikkert være et produkt, jeg vender tilbage til.
Sakura foaming shower gel fra Rituals ♥♥♥♥♥♥
/Janni
Ingen kommentarer endnu